Luk

Transfertid: Juve-stopper på vej til Qatar

| International | 9 kommentarer

Infoboks

Atletico Madrid - Bayer Leverkusen
Champions League gruppe D (22/10)
bet365 1,65 3,75 5,50
NordicBet 1,67 3,80 6,15
Oddset 1,65 3,70 5,90

Her finder du dagens udgave af bold.dk's nye rygteoverblik.

Transfertid er bold.dk's nye transferrygte-univers.

Intet er endeligt her, men vi vil forsøge at give dig det bedste og mest kvalificerede overblik over januars transferrygter fra medier og journalister, som, vi vurderer, er troværdige.

Benatia er på vej til Qatar
Juventus er tæt på at hente Martin Caceres, og derfor får Medhi Benatia lov at skifte til Al-Duhail fra Qatar, skriver Sky Sport Italia.

Villa og Wolves lurer på Austin
Charlie Austin har fået lov at forlade Southampton i januar, og både Wolverhampton og Aston Villa er interesserede, skriver den engelske avis The Telegraph.

Arnautovic bliver i West Ham
West Hams Marko Arnautovic bekræfter på Instagram fredag, at der har været bud efter ham - angiveligt fra Kina - men østrigeren skal ingen steder; 'Jeg har besluttet at sætte en stopper for alle skriverier og spekulationer' skriver Arnautovic og tilføjer, at 'han har skubbet alle tilbud til side' for mindst en halvsæson mere i London-klubben.

Atletico arbejder videre på Morata
Atletico Madrid arbejder ifølge cheftræner Diego Simeone videre på Chelseas Alvaro Morata, men argentineren vil ikke sige mere, inden handlen eventuelt falder på plads.

Monaco lejer Napoli-angriber
Ifølge France Football lejer Monaco den 23-årige angriber Carlos Vinicius i Napoli frem til sommer. Brasilianeren har været lejesvend i Rio Ave siden sommer og har socret otte gange i 14 kampe i den bedste portugisiske række.

Juventus henter Lazio-spiller
For tredje gang i karrieren skal den uruguyanske forsvarsspiller Martin Caceres spille for Juventus, skriver Sky Sport Italia. 31-årige Cacares er reserve i Lazio, der modtager omkring 4,5 millioner kroner for spilleren.

PSG løber med Chelsea-emne
PSG er ifølge Sky Sports tæt på at lukke en aftale med Leandro Paredes fra Zenit, som Chelsea tidligere har været lun på. Han skal ifølge mediet gennemgå lægetjekket fredag.

West Ham i dialog om Celta-angriber
West Ham er ifølge Sky Sports i dialog med Celta Vigo om angriber Maxi Gomez. Mediet skriver, at Celta dog ikke sælger, med mindre Gomez' frikøbsklausul på godt 375 millioner kroner bliver mødt. West Ham skulle være interesserede i at tilknytte Gomez, uagtet om de sælger Marko Arnautovic eller ej.

Cedrec Soares til lægetjek i Inter
Southamptons portugisiske back Cedrec Soares er fredag til lægetjek i Inter, bekræfter han over for flere italienske medier. 'Jeg er meget glad for at være her. Forza Inter!' siger han ifølge Football Italia. En lejeaftale med købsoption ser dermed ud til at blive officiel snart.

BEKRÆFTET: Chelsea-kant tæt på Fenerbahce
Victor Moses har fået tilladelse til at tale med Fenerbahce angående en lejeaftale, bekræfter Chelsea-assistent Gianfranco Zola på fredagens pressemøde. Kantspilleren har blot spillet to kampe i denne sæson.

AC Milan tæt på fransk stjernefrø
AC Milan er ifølge Sport Mediaset og Tuttosport tæt på at hente det franske stortalent Aurelien Tchouameni i Bordeaux. Den 18-årige midtbanespiller har fået sin førsteholdsdebut i denne sæson, og han har hele 43 U-landskampe for Frankrig på cv'et. AC Milan arbejder ifølge samme medier på en lejeaftale med købsoption på Watford-kant Gerard Deulofeu.

Genk vil sende Ingvartsen til FCM
Ifølge belgiske Het Nieuwsblad vil Genk sende Marcus Ingvartsen til FC Midtjylland som en del af en handel, der sender Paul Onuachu den anden vej. Marcus Ingvartsens lejr har dog tidligere meldt ud, at Danmark ikke umiddelbart er i planerne lige nu.

Arsenal jagter PSG-talent
Ifølge franske L'Equipe har Arsenal indledt forhandlinger med Paris Saint-Germain for at få fingre i den 21-årige midtbanespiller Christopher Nkunku, som kun har spillet fem kampe i Ligue 1 i denne sæson. Han kan genforenes med manager Unai Emery, som har været i PSG.

Jardim-comeback i Monaco
Ifølge Sky Sports og BBC vil Monaco have klubbens tidligere træner Leonardo Jardim til at overtage roret efter fyringen af Thierry Henry. Jardim blev fyret tilbage i oktober, hvorefter Henry tog over.

Læs onsdagens 'Transfertid' HER.

Sådan dækker vi transferrygter:
På bold.dk går vi meget op i, at vi ikke fylder vores læsere med røverhistorier, og derfor gør vi os umage, når vi vurderer og beslutter, hvilke transferrygter der skal ende som nyheder på bold.dk.

Vi skriver derfor kun historier, som, ifølge vores vurdering, er de mest troværdige - primært fra de allermest troværdige medier og journalister fra ind- og udland.

Vi vurderer fra gang til gang, hvorvidt historien kan være sand ud fra blandt andet rygtets detaljeringsgrad, og vi vil, i det omfang det er muligt, selv forsøge at få be- eller afkræftet rygtet.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

9 kommentarer

SimonSH 08:53          
nej tak til ham
SotD 10:32          
Han skal nok gøre det godt i FCM, er jeg overbevist om. Han ved hvor kassen står. Han har bare brug for kontinuerlig spilletid.
billebums 11:13          
Tror egentlig også han vil være fint bidrag i FCMs angreb og være i stand til at få et godt samarbejde op med Wikheim, Mabil og de andre. Derudover er der fortsat George og Okosun hvis man har brug for en Targetmand.
Jeg tror FCM seriøst overvejer det, men det kommer naturligvis også an på sum
TheGunnerGuy 11:32          
Tror jeg slet ikke Ingvartsen har interesse i :)
SimonSH 11:42          
Rygterne går på (ifølge ekstrabladet) at fcm ikker interesseret i ingvartsen
Defensive Tunger 11:55          
Jeg så godt nok meget gerne Ingvartsen den anden vej hvis vi mister Paul.
Om så de skal have Paul, eller nogle andre skal, vil jeg være ret ligeglad med. Tror bestemt Ingvartsen kunne være en super fin erstatning.
- Bare fordi man ikke kender navnet på en angriber og han måske kommer fra en mere varm destination, så behøver han jo ikke nødvendigvis være bedre. Vi har da set det i spandevis med FCK der har hentet nogle super spændende navne, men flere af dem er ikke slået til. FCM prøvede det også selv med Vaclav Kadlec.
Helium 15:25          
Jardim tilbage i Monaco som blev fyret i oktober? Nogen der kan faa fingre i den dealer de benytter sig af? Det virker som nogle sjove substanser der bliver indtaget paa deres kontor.
Tirsdag 22. oktober
Mandag 21. oktober