Adama Traore leverede en forrygende scoring, og det blev udslagsgivende, da Wolverhampton slog Crystal Palace med 1-0 i FA Cup'en
Wolverhampton var fredag aften værter for FA Cup-kampen mod Crystal Palace. Her duellerede de to Premier League-mandskaber om en plads i 1/16-finalen af turneringen.
Hjemmeholdet kom til kampens første store chance, da Pedro Neto tryllede i venstre side, inden han lagde den ind i panden på 18-årige Fabio Silva. Han levede dog ikke op til det flotte forarbejde og headede tæt over mål.
Ti minutter pausen leverede hjemmeholdets Adama Traore en forrygende scoring, da han modtog bolden på sin højrekant. Herfra trak han på tværs af feltet, hvor han snød sin direkte oppasser, inden han bankede den i nettet helt oppe i det korte hjørne.
Dermed kunne Wolverhampton gå til pause med en et-måls føring.
Otte minutter efter pausen serverede Neto igen et indlæg for Silva, der igen manglende skarphed. Den unge Wolves-angriber fik ikke ordentligt træf på sit hovedstød, der sneg sig forbi målet.
Midtvejs i halvlegen forsøgte Michy Batshuayi at bringe balance i regnskabet, da han tog chancen fra kanten af feltet. Afslutningen blev afrettet, hvilket næsten gjorde det farligere, men bolden gik alligevel over mål.
Et kvarter før tid var Wilfried Zaha ved at skabe en ny stor chance til Batshuayi, da han gled i gennem i venstre side, inden han lagde den på tværs til den belgiske angriber.
Desværre for Palace kom Conor Coady i vejen og fik afværget faren.
Crystal Palace fik etableret et lille pres mod slutningen af kampen, men det blev aldrig for alvor farligt.
Dermed sikrede Wolverhampton sig avancement i FA Cup'en med en 1-0-sejr.
1 kommentar
Sakho skiftet ud i pausen , hvis han ikke var skadet , så er det nok sidste gang han spillet for Palace
Palace har haft det svært med Wolverhampton efter de er kommet i Premier league .