Luk

Tre Superliga-klubber spiller pokalbold

| bold.nyt | 1 kommentar
Tre Superliga-klubber spiller pokalbold
Foto: Getty Images

AaB, AGF og Lyngby Boldklub skal onsdag i kamp i pokalturneringen. Henholdsvis Nørresundby FB, Marstal/Rise og Fremad Amager venter de tre Superliga-klubber.

Pokalturneringen er i fuld gang, og onsdag skal tre Superliga-klubber sørme i aktion.

I Aalborg er der lokalbrag, når AaB drager over på den anden side af Limfjorden for at møde Nørresundby FB.

Det er ikke mere end tre år siden, de to mandskaber senest mødte hinanden. Ved den lejlighed vandt AaB med 5-1. Markus Holgersson, Sebastian Grønning og Jannik Pohl scorede en hver, mens Thomas Enevoldsen scorede to.

AGF skal på ø-tur, når klubben møder Marstal/Rise, som har hjemme på Ærø i det sydfynske øhav. Marstal/Rise hører til daglig hjemme i Fynsserien.

Lyngby Boldklub får lidt hårdere modstand. Klubben skal således op imod Fremad Amager fra 1. division.

Dagens højdepunkter:
17.15: Nørresundby – AaB
17.15: Marstal/Rise – AGF
20.00: Fremad Amager – Lyngby Boldklub


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

1 kommentar

Vivaldi Puszkas 12:24          
De skal alle 3 på "ø-tur". Amager er sådan set også en ø. Og når du kører over/under Limfjorden kommer du til Nørrejyske ø eller Vendsyssel/Thy (som den også kaldes). Landets næststørste ø.
Fredag 20. september