Luk

Tredje forlængelse: Roskilde beholder back

| 2. Division | 1 kommentar

Infoboks

FC Roskilde forlænger med deres tredje spiller alene i dag. Backen Andreas Chabert bliver nemlig i 2. divisionsklubben. 

Tidligere i dag forlængede FC Roskilde med Henrik Ravensbeck og Andreas Maarup, men det stopper ikke her. 

Klubben er nemlig også blevet enig om en ny aftale med Andreas Chabert, og det glæder sportschef Anders Theil.  

- Chabert har jo været igennem FC Nordsjællands fremragende ungdomsarbejde og det kan ses. Efter at have trappet lidt ned, er vi glade for, at han er kommet til FCR. Han startede utrolig godt og er dejlig offensiv i sin spillestil - samtidig er han utrolig stærk på bolden, siger sportschefen til klubbens hjemmeside.

Hovedpersonen selv ser også frem til at fortsætte samarbejdet. 

- Jeg er utrolig glad for at få forlængelsen på plads. Der har været en fin dialog, og jeg ser ingen grund til ikke at fortsætte i FCR. 

- Nu går vi også en spændende tid i møde; der er kommet nye ejere samt ny træner, og jeg glæder mig bare til at angribe den kommende halvsæson med, forhåbentligt, flere point end i efteråret, siger Andreas Chabert. 

FC Roskilde overvintrer som nummer ti i 2. divisions gruppe 2.


 

 


Af Andreas Roesen
Torsdag 21. januar
Onsdag 20. januar