Luk

Tredje tørn: Quique Flores er tilbage i Getafe

| La Liga | 0 kommentarer

Infoboks

Granada - Getafe
La Liga (28/10)
Oddset 2,70 2,75 3,15
bet365 2,60 2,80 3,25

Getafe har ansat Quique Sanchez Flores som ny cheftræner, og han tager dermed sin tredje periode som cheftræner i klubben.

Ét point i de første otte kampe var ikke tilstrækkeligt for Michel til at beholde jobbet som cheftræner i Getafe, og han fik derfor sparket mandag aften. 

Onsdag har forstadsklubben til Madrid dog afløseren klar, og det er en velkendt herre i klubben.

Quique Sanchez Flores er nemlig ny mand i spidsen for holdet, og det har han prøvet to gange tidligere.

I 2004/2005-sæsonen stod han i spidsen for holdet, hvor det blev til en 13.plads, hvorefter Valencia snuppede ham.

I 2015 fik han knap to måneder i spidsen for holdet, inden han blev afskediget. 

Nu skal han forsøge at redde holdet fra en penibel situation, hvor holdet ligger sidst med fem point op til redning. 


Af Andreas Roesen
Onsdag 27. oktober
Tirsdag 26. oktober