Luk

Trezeguet stod bag egyptisk åbningssejr

| Africa Cup of Nations | 2 kommentarer

Infoboks

Egypten - Zimbabwe 1-0
Africa Cup of Nations Gruppe A
41' 1-0 Trezeguet

Egypten spillede ikke uden nerver, men vandt snert 1-0 over Zimbabwe i åbningskampen af African Nations Cup på hjemmebane. Trezeguet stod for Egyptens mål.

Egypten tog som traditionerne foreskriver hul på værtsrollen ved den 32. udgave af African Nations Cup med åbningskampen mod Zimbabwe fredag aften i gruppe A.

Værterne var store favoritter inden opgøret, og det levede Egypten fra start op til, da først Marwan Mohsen stod for holdets første mulighed efter to minutter, men hans hovedstød blev afværget af Zimbabwe-keeperen.

Ti minutter senere fik Abdallah Said muligheden tæt under mål, men han sparkede bolden langt over mål.

Siden fik Zimbabwe bedre held med at holde Egypten fra chancer, og det skulle også lykkes for de undertippede at komme til afslutning selv, da Khama Billiat tvang Mohamed El Shenawy til en pragtredning for at holde Egypten på lige fod med Zimbabwe.

Men kort efter gik det galt i Zimbabwes ende, da Trezeguet flot tog et træk ind i banen under stort pres, og så lagde han den roligt i mål i den modsatte side.

Først midt i anden halvleg skulle den helt store egyptiske stjerne, Mohamed Salah, vise tænder, da han var tæt på at øge den egyptiske føring, men igen reddede Edmore Sibanda på smuk vis.

Derefter fladede kampen ud, og til slut kunne dommeren altså fløjte af ved 1-0.

Dermed fik Egypten en godkendt start på African Nations Cup på egen jord, dog uden at imponere.

I gruppe A findes yderligere DR Congo og Uganda.



 


Af Jonas Dalgård
Lørdag 23. oktober