Luk

Trippier om Atletico: En fantastisk følelse

| La Liga | 1 kommentar
Trippier om Atletico: En fantastisk følelse
Foto: Getty Images

Infoboks

Real Betis - Atletico Madrid
La Liga (22/12)
bet365 3,80 3,30 2,00
NordicBet 3,70 3,35 2,09
Oddset 3,65 3,30 2,05
YouBet 3,75 3,30 2,05

Kieran Trippier er glad for sit skifte til Atletico Madrid, hvor han glæder sig til at arbejde sammen med cheftræner Diego Simeone.

Det er ikke så tit, at englændere forlader de hjemlige himmelstrøg for at søge en oplevelse i udlandet, men det har Kieran Trippier gjort.

Han har således skiftet Tottenham ud med en ny tilværelse i Madrid, hvor han skal under Diego Simeones vinger i Atletico Madrid – og det er han mildest talt godt tilfreds med.

- Det er en fantastisk følelse. Jeg har altid drømt om at spille i et andet land, siger Kieran Trippier til sin nye klubs hjemmeside.

- Atletico har et fantastisk hold og en utrolig manager, og jeg ser bare frem til at komme i gang og møde de andre på holdet.

- Jeg kan ikke vente med at lære af træneren og samtidig få succes med holdet. Der er nogle verdensklassespillere på holdet, og man har i de seneste år set, hvor tæt træneren er på sine spillere, så det kan jeg ikke vente med at blive en del af.

Kieran Trippier har i Atletico Madrid underskrevet en kontrakt, der gælder i de kommende tre sæsoner.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Søndag 15. december