Luk

Trippier om utrolige Simeone: Lærer så meget

| La Liga | 1 kommentar

Infoboks

Mallorca - Atletico Madrid
La Liga (25/09)
bet365 5,75 3,50 1,66
NordicBet 5,70 3,55 1,71
Oddset 5,60 3,50 1,67

Kieran Trippier er meget glad for Diego Simeone, og han føler, at Atletico Madrid-cheftræneren kommer til at gøre ham meget bedre. Det siger han til Sky Sports.

Kieran Trippier forlod denne sommer England og Tottenham for en ny tilværelse i Spanien hos La Liga-mandskabet Atletico Madrid.

Her har den engelske back fået Diego Simeone som træner, og det virker som et rigtig godt match. Det siger han til Sky Sports.

- Jeg tror, han kommer til at forbedre den defensive del af mit spil massivt. Jeg har allerede lært så meget i de to måneder, jeg har været her. Han er bare utrolig at arbejde med.

- Han er helt anderledes i forhold til alle andre trænere, jeg har haft. Jeg tror, han kommer til at gøre mig meget bedre, siger Trippier.

Backen fortæller, at han indtil nu er faldet godt til i Spanien.

- Jeg har generelt set elsket de få måneder, jeg har været her. Alle spillerne og hele staben har fået mig til at føle mig velkommen, siger Kieran Trippier.

- Jeg er allerede faldet til her og har fået mit hus, hvilket er vigtigt. Jeg går til spansk, og jeg gør alt, hvad jeg kan, for at gøre det nemt for mig og min familie.

28-årige Kieran Trippier har spillet tre kampe for Atletico Madrid i denne sæson.


Af Jonas Sand
Lørdag 21. september