Luk

Trist Hedlund: Jeg synes ikke jeg var offside

| 3F Superliga | 91 kommentarer

Brøndbys Simon Hedlund mener ikke selv, at han var offside, da han fik underkendt et mål mod FC København søndag.

Simon Hedlund lignede Brøndbys helt store helt, da han i kampens slutfase havde bolden i netmaskerne mod FC København søndag eftermiddag, og han jublede da også i vilden sky.

Men jublen varede kort. Linjevogteren havde flaget oppe, og målet fik ikke lov at stå.

Svenskeren var efter kampen slet ikke overbevist om rigtigheden i den dom.

- Som jeg føler det, er jeg ikke offside. Jeg synes selv, jeg springer ind udenom offside. Det var en træls beslutning, siger Simon Hedlund.

Angriberen hang gevaldigt med skuffen, og han var da også ramt på humøret.

- Jeg er helt klart skuffet over, at vi ikke fik noget med. Specielt når vi blev snydt for det, jeg synes, der var et mål. Man ved selvfølgelig ikke, hvad der var sket efter det, men det er vildt træls.

- Vi havde store chancer. FCK havde en god periode og var stærke i anden halvleg, men jeg synes, vi skulle have afgjort det i de sidste ti minutter, siger han.

Brøndby er nu nede på fjerdepladsen i Superligaen efter to nederlag i træk.

- Forhåbentlig kommer vi tilbage på vindersporet, så vi kan få fuld gevinst mod FC Midtjylland på søndag, siger Simon Hedlund.

Brøndby har ni point op til søndagens modstander FCK.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

90 kommentarer

FCK_styrer_for_vildt!!! 20:53          
Ja, bif kunne godt have fortjent en sejr...men så må man til gengæld gerne snuppe en ufortjent sejr i næste kamp....
BedreEndBeckmann 21:03          
Måske Brøndby laver en FCK mod midtjylland hjemme ;)
Jens Nielsen 21:04          
Det var han heller ikke. Kendelserne skal nok gå vores vej på et tidspunkt. Fortsæt endelig de lovende takter!
Guhle 21:07          
Det var han heller ikke. Kendelserne skal nok gå vores vej på et tidspunkt. Fortsæt endelig de lovende takter!
Jo, han var offside. End of story, find noget andet at gå op i.
peter t 21:07          
så du da de frøs billedet på "Onside" her kl. 21.00? Offside...ja.
Americano 21:08          
onside?? Kæft skal i en tur ud og havde briller! Han er klart klart offside, jeg skal fandme da nok sponsorer nogle nye briller til jer Brøndby fans

Forskellen er ikke centimeter men en solid meter, som det tydligt ses på vinklen bag målet.
Mandag 9. december