Luk

Trist Jeppe Kjær: Troede jeg skulle forlænge

| Superligaen | 13 kommentarer
Trist Jeppe Kjær: Troede jeg skulle forlænge
Foto: MPhoto

Infoboks

OB - Lyngby
Superligaen Grundspil (22/07)
bet365 1,55 4,00 5,75
NordicBet 1,57 4,40 5,60
Oddset 1,55 4,20 6,00
Stream FC København – Lyngby på Eurosport Player
Advertisement
Advertisement

Jeppe Kjær troede, at han skulle forlænge sin kontrakt med Lyngby i dag og er ked af, at hans tid i klubben er ovre.

Lyngby meddelte tirsdag, at klubben ikke forlænger med topscorer Jeppe Kjær, hvis aftale udløber denne sommer. 

Kjær forlader dermed klubben, og det ærgrer angriberen, som både troede og håbede på, at aftalen ville blive forlænget.

- Det er overraskende for mig. Da jeg stod op i morges, troede jeg, at jeg skulle møde ind i klubben i dag og underskrive en ny aftale, men planerne blev åbenbart ændret, siger Kjær til bold.dk.

- Det er klubbens beslutning, og jeg er bare nødt til at acceptere den, men jeg er ked af det og overrasket over udviklingen. Jeg troede, det skulle være en god dag, men jeg må sige, at det blev en trist dag.

- Jeg må tage klubbens beslutning til efterretning. Jeg havde håbet, jeg kunne fortsætte, men det kunne jeg så ikke. Fodbold-verden kan være kynisk, og det er den så for mig i dette tilfælde. 

Intet alternativ til Lyngby

Da 33-årige Kjær troede på, at hans kontrakt ville blive forlænget, har han ikke haft fokus på alternativer.

Han ved derfor ikke, hvad fremtiden nu bringer.

- Jeg ved ikke rigtig, hvad der skal ske nu. Jeg har ikke haft noget alternativ til Lyngby, for det eneste, jeg havde lyst til og prioriterede, var at forlænge. 

- Jeg har slet ikke kigget andre veje, så lige nu er jeg på bar bund i forhold til fremtiden. Det her skal nok lige bundfalde sig, før jeg retter fokus mod noget nyt.

Takker holdkammerater og fans 

Kjær sad ude i en stor del af efteråret med en hjernerystelse, men spillede sig gevaldigt op i foråret og bød ind med flere afgørende scoringer i Lyngbys oprykning til Superligaen.

Han er ked af ikke at vende tilbage til Superligaen med sine holdkammerater, men er samtidig taknemmelig for sine fire år i klubben. 

- Efter et svært efterår havde jeg et fint forår, så jeg troede på, at det var basis for en forlængelse, men det er klubbens beslutning, om min aftale skulle forlænges, og den beslutning er blevet ændret.

- Jeg havde håbet på, at jeg skulle med op i Superligaen, men det er ikke i mine hænder.

- Jeg vil understrege, at jeg har været sindssygt glad for min tid i klubben. Jeg vil gerne takke mine nuværende og tidligere holdkammerater, folk i administrationen og i kælderen (området omkring omklædningsrummet i Lyngbys klubhus, red.).

- Jeg vil sige et stort tak til klubbens fans, som i mine øjne er helt unikke, og jeg vil ønske alle i klubben held og lykke i Superligaen, siger Kjær til bold.dk.

Jeppe Kjær har en fortid i FC Roskilde, HB Køge og AGF.

Stream FC København – Lyngby på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikkel Nøhr
Torsdag 18. juli