Luk

Trods nederlag: Sisto tilfreds med disciplinen

| Champions League | 0 kommentarer

Infoboks

Atalanta - FC Midtjylland
Champions League gruppe D (01/12)
Oddset 1,17 7,00 13,50
bet365 1,16 7,50 15,00

Pione Sisto roser FC Midtjyllands disciplin og presspil i 0-2-nederlaget mod Liverpool tirsdag aften. 

FC Midtjylland skulle på klubbens hidtil største opgave, da de gæstede Anfield og Liverpool tirsdag aften. 

Opgøret var det andet i gruppespillet, efter midtjyderne havde tabt 0-4 med Atalanta på hjemmebane i første opgør. 

Der var derfor revanche til gode for de danske mestre, og det lykkedes delvist, hvis man spørger Pione Sisto.

- Vi kom til opgaven med disciplin. Vi vidste godt, hvad vi skulle gøre. At vi gjorde det over to gange 45 minutter, det krævede disciplin af os, siger offensivspilleren til TV3+. 

- Mig og Kaba oppe foran formåede virkelig at stresse dem, som du kunne se, og som vi også godt kunne fornemme på banen. Det var enormt vigtigt for Erik og Scholz omme bagved, der så kunne være klar på de diagonalbolde, der ind i mellem kom fra dem. Så presset var enormt vigtigt. 

Efter kampen mod Atalanta fik FC Midtjylland kritik for ikke at have tilpasset deres spil mere til modstanderen. Mod Liverpool forsøgte holdet stadig at spille deres eget spil, ifølge Pione Sisto, men dog med lidt hårdhed i tacklingerne. 

- Der er ingen tvivl om, at vi forsøgte at spille det spil, som vi også gør i Superligaen. Vi prøvede også at gøre det mod Atalanta, hvor vi blev straffet på nogle områder. Vi ville ikke give op på den måde, vi gør det på. Vi vidste, at hvis vi gjorde det rigtigt og måske lavede flere frispark, så ville det også lykkes. 

Pione Sisto og FC Midtjylland møder i næste uge Ajax på hjemmebane i Champions League. 


Af Andreas Roesen
Tirsdag 1. december
Mandag 30. november