Luk

Troels Bech: Esbjerg er slut for denne gang

| 3F Superliga | 21 kommentarer

Infoboks

Troels Bech fortsætter ikke i en ny rolle i Esbjerg. Han er åben for andre muligheder inden for fodboldbranchen, men holder for nu fokus på andre projekter.

Esbjergs nye cheftræner Olafur Kristjansson får ikke Troels Bech som en del af den sportslige ledelse i klubben. 

Superliga-nedrykkerne har ellers givet udtryk for, at klubben meget gerne ville beholde den midlertidigere cheftræner Troels Bech i en anden rolle fremadrettet, men det kommer ikke til at ske.

Bech forklarer, at det er sikkert, at han forlader klubben.

- Der er intet nyt og ingen dialog med Esbjerg, siger Bech til bold.dk. 

- Vi indgik og overholdt en aftale for sæsonafslutningen, og det var det. EfB er slut for denne omgang. 

Troels Bech, som har en fortid i en lang række af de største danske klubber, afviser ikke at finde et nyt job i branchen, hvis der lander et attraktivt tilbud.

Her og nu holder han dog fokus på andre ting.

- Jeg er fodboldmand og lytter til henvendelser, som skal være gode.

- Lige nu arbejder jeg på bøger, podcast og mine foredrag, blandt andet med min kone om vores tanker bag vores jordomrejse, siger Bech til bold.dk.

Troels Bech var fra efteråret 2019 på en stor jordomrejse med sin familie, men den blev her i 2020 afbrudt før tid på grund af corona-pandemien.


Af Mikkel Nøhr

21 kommentarer

NillerNielsen 13:56          
For pokker Troels (eller bold.dk) "stor jordomrejse" på en 3-4 måneder og så holdes der foredrag og skriver bøger. Jeg og min familie var også på en "stor jordomrejse", men den varede altså 16 måneder og jeg har ikke planer om et foredrag, men glæder mig til at høre Troels næste gang han holder et, så skal jeg da give ham og hans familie er par gode råd :)
Dentolvtemand 15:02          
Jeg tror stadig at han skal afløse Niels Frederiksen
realmadrid94 15:06          
Nillernielsen jeg er fuldkommen flad af grin af din kommentar - så længe man har et navn kan man sælge :D
Fritz Bill 15:06          
Hvis man tænker lige saa hurtigt som Hr. Bech, kan man da paa faa maaneder sagtens vinde indsigt for flere aar...-)

(Ogsaa jeg er paa jordomrejse igennem 2,5 aar, men er blevet evakueret af den franske regering og pt. Corona-strandet i en svensk skov og fortsætter tilsyneladende først, naar jeg kan blive vaccineret. Hvis jeg i stedet for at sidde her og kukkelure kunne foretage mig noget fornuftigt - og gerne fodboldrelateret - ville jeg da helt klart foretrække det..).
Freja1967 15:32          
Nogle trænere /spillere tilrettelægger deres tilværelse meget specielt. Nogle af dem bor mere end 2 timer fra deres arbejdsplads, så de har helt sikkert nogle gode bil- og kørselsordninger i kontrakten, og naturligvis er det en privatsag. Ligger der ikke en kommentator-karriere i TV lige foran ham ?? Eller vil de evt kommende kolleger nedlægge veto ??
Under alle omstændigheder : held og lykke fremover.
Lahlav 15:43          
Prøv en karriere i FCK, hvis det ikke lykkedes at hive David Nielsen ind.
Søndag 9. august