Luk

Troest og co. nærmere Serie A efter drama

| Serie B | 9 kommentarer

Magnus Troest og Novara lever i opryknings-playoff efter 4-3 hos Bari efter forlænget spilletid. Novara førte 3-0 efter en time.

Bari var som hjemmehold favoritter i dagens playoff-opgør mod Novara med Magnus Troest i startopstillingen, men gæsterne gjorde livet surt for værterne.

Efter tre minutter hamrede den 30-årige argentinske angriber Pablo Gonzalez Novara foran med et fladt hug fra 30 meter, og lige før pausen udbyggede han på kanten af offside.

Straks efter genstart i anden halvleg satte Gonzalez foden på et skruet fremlægning og huggede 3-0 i nettet, og dermed var affæren tilsyneladende afgjort.

Men tidligere Torino- og Zenit-spiller Alessandro Rosina fik dog reduceret to gange for Bari, og efter 84 minutter kom 3-3-udligningen ved George Puscas.

Opgøret gik i forlænget spilletid, hvor Novara ifølge reglerne som lavest placeret i den ordinære sæson var presset frem og afgøre kampen. Bari ville således gå videre med 3-3 efter 120 minutter.

Missionen blev vanskeliggjort, da Novara fik Lorenzo Dickman smidt efter 107 minutter, men syv minutter dukkede bulgarske Andrey Galabinov efter et indlæg op ved bageste stolpe og headede 4-3 hjem for Novara.

Troest og co. skal derfor nu op mod Pescara i to semifinale-kampe.


Af Mikael Blond

9 kommentarer

Dr. Def 23:27          
Er det mafiaen der har lavet de playoff regler i Italien?
Giver sku da ingen mening at udeholdet skal vinde kampen og ikke kan vinde kampen efter straffesparkskonkurrence
Bøggild 00:28          
Så vidt jeg erindre, er Troest rykket op i Serie A fra Serie B ufatteligt mange gange, men han har aldrig rigtigt fået chancen deroppe efterfølgende.. Tror han er en ganske habil spiller.
ACMNEWERA 00:54          
Dr. Def der skyldes at Bari var bedre placeret i tabellen, hvilket giver dem denne fordel. Det giver faktisk meget god mening.
Sebalist 01:48          
Jeg tror det er tredje/fjerde gang, hvis det lykkes Bari. Det er faktisk lidt spøjst. Niveaumæssigt må han sgu balancere på grænsen, ja!
SkiveIK 01:55          
Jeg er enig i at det er totalt mystiske og sløje regler. Som om hjemmeholdet ikke har fordel nok allerede af hjemmebane. Nej giv dem da en fordel mere i tilfælde af uafgjort.
Italiensk fodbold gør ikke meget for at man skal synes mere om det. Totalt ugennemtænkt tosseregel den der.
Slettet(411246200304) 06:54          
Reglerne giver da meget god mening.
Det skal være en fordel at slutte højere i tabellen.

Specielt i italiensk fodbold, hvor de er meget resultatbaserede og hellere vil vinde 1-0 end 3-2 er det da på sin plads, at der skal være fordele ved at slutte højt i tabellen, så holdene i løbet af sæsonen måske kommer lidt længere frem og jagter en sejr i stedet for uafgjort, fordi de 2 ekstra point kan være afgørende i sidste ende.

Nu mangler det bare, at de fjerner reglen om, at indbyrdes opgør tæller mere end målscorer i Italien.
Hvis målscorer havde større vægt ved pointlighed ville holdene endnu engang jagte en 3-0 sejr i stedet for at nøjes med f.eks. 2-0.
Hvis italiensk fodbold skal være mere seværdigt skal der være nogle fordele for holdene i, at vinde større sejre. Ellers gider de sgu ikke at yde en ekstra indsats :)
jobold 07:01          
Man kunne jo også bare nøjes med, at lade 4 hold gå videre til den afgørende play-off. Så kunne de mødes ude og hjemme i semifinaler og finale. Med 6 hold bliver det hele lidt spøjst.
Lørdag 31. oktober