Luk

Tuchel: Kan ikke forvente for meget af Mbappé

| Champions League | 0 kommentarer

PSG-træner Thomas Tuchel nedtoner forventningerne til Kylian Mbappé, for han skal først lige i gang efter sin skadespause.

PSG hentede en smal 1-0-sejr over Galatasaray i tirsdagens Champions League-kamp.

PSG-træner Thomas Tuchel mener, at sejren var fortjent, selvom tyrkerne kæmpede godt for det, siger han.

- Det var meget tæt, men vi fortjente at vinde. Galatasaray spillede med mod og intensitet. Vi fik ikke scoret en eller to i de første 20 minutter, men holdet leverede en kæmpe præstation. De kæmpede sammen, og det er vi glade for, siger Tuchel til RMC Sport.

- De tre midtbanespillere var rigtig gode, og jeg kan rigtig godt lide det mix. De bringer balance på holdet, skaber intensitet, og de er til at stole på. De er gode til både at fighte og til at være kreative.

Kylian Mbappé blev indskiftet efter en time for målscorer Mauro Icardi, og Tuchel nedtoner presset på den unge franskmand.

- Vi kan ikke forvente for meget af ham, for han har ikke spillet nok endnu. Det var første gang, at han blev skadet i lang tid, og det var nyt for ham.

- Mauro var klar til at starte, og han arbejdede hårdt. Det var det vigtigste, siger Tuchel.


Af Sara Margren

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Mandag 14. oktober
Søndag 13. oktober