Luk

Tuchel kræver: Havertz får ikke lov at slappe af

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Chelsea - Southampton
Carabao Cup (26/10)
bet365 1,40 4,75 7,00

Chelsea-træner Thomas Tuchel er fyldt af roser for Kai Havertz, men minder også om, at talentet forpligter, så han kan aldrig få lov at slappe af. 

Kai Havertz blev hentet dyrt til Chelsea i sommeren 2020. 

Efter en lidt lunken start på tiden i det engelske, så ser han ud til for alvor at have fundet fodfæste og blev også afgørende i Champions League-finalen, hvor han scorede det afgørende mål. 

Hans cheftræner Thomas Tuchel er også begejstret for den 22-årige offensivspiller, men minder også om, at talentet forpligter én til aldrig at slappe af. 

- Jeg synes, at han så meget stærk ud efter sommerferien. Jeg var tilfreds med hans attitude og testkampene tidligt i sæsonen. Jeg følte, at han var meget selvsikker efter afslutningen på sæsonen, hvor han var meget afgørende i Champions League. 

- Han har ikke lænet sig tilbage og taget det for givet, at pladsen er hans, fordi han har gjort det godt. Han kæmper stadig hårdt. Han bruger sin krop til at spille fysisk i træning, og hvis han misser en chance, så tager han stadig næste afslutning med selvtillid. 

- Det er de små detaljer, hvor jeg kan se, at han er et godt sted. Han presser sig selv, og han vil fortsætte med at blive bedre og have mere og mere indflydelse. Det er det, vi kræver af en fyr, der er fuld af talent. Vi vil ikke give ham lov til at slappe af i bare et sekund. 

- Hvis du har den mængde talent, så vil vi presse dig til det absolutte maksimum. Den her fyr har både kroppen, talentet og hovedet med sig. Han har alt og han har troen på at kunne spille på det højeste niveau, fortæller Thomas Tuchel.

Chelsea møder søndag klokken 17.30 Tottenham i Premier League.


Af Andreas Roesen
Søndag 24. oktober