Luk

Tuchel: Måske for hård ved Hudson-Odoi

| Premier League | 3 kommentarer

Infoboks

Chelsea - Everton
Premier League (08/03)
Oddset 1,55 4,10 6,40
bet365 1,50 4,20 6,50

Thomas Tuchel indrømmer, at han måske var for hård ved Callum Hudson-Odoi, da han udskiftede ham efter en halv time på banen i weekenden.

Efter fem sejre i streg måtte Chelsea lørdag nøjes med et enkelt point, da de spillede 1-1 på udebane mod Southampton. 

I pausen blev Callum Hudson-Odoi sendt på banen i stedet for Tammy Abraham, men Huson-Odoi nåede også at blive udskiftet igen.

Thomas Tuchel har efterfølgende udtalt, at han ikke brød sig om englænderens attitude, men nu trækker den tyske træner lidt i land igen.

- Måske var jeg for hård ved ham, fordi han var på min side af banen, og jeg var tæt på ham, men jeg føler ikke, at han var med i kampen.

- Jeg synes ikke, at han var helt skarp, og derfor tog jeg beslutningen med ham, men det var kun i øjeblikket og den dag. For mig er det ikke en stor ting, det bliver kun en stor ting, når folk snakker om det, fortæller Tuchel ifølge Goal.

Chelsea skal på en svær opgave, når holdet tirsdag møder Atletico Madrid i Champions League.


Af Theis Fischer Brandt

3 kommentarer

Wise1964 19:02          
Måske ...??
Ja hvad tror du selv din kæmpe kegle ....
Black Spider 19:52          
På den ene side er det rart, at Tuchel ikke er bange for at lukke op og rent faktisk snakker i klart sprog. Men det han siger virker nogle gange rimeligt sort.

Hver gang Tuchel kommenterer på det her, så smider han jo reelt CHO under bussen. CHO havde dårlig energi, gav sig ikke nok, var for doven, have forkert attitude. Altid "CHO begik en fejl". Selv nu, hvor han indrømmer, at måske gik han lidt over gevind, så er det stadigvæk vinklen, at Tuchel måske reagerede for kraftigt på, at CHO begik en fejl.

Og hvad er så pointen med at kommentere på det endnu en gang? I lørdags sagde han, at i morgen er det glemt, men nu er vi så nået til mandag, og Tuchel har åbenbart ikke glemt det endnu. Hvorfor har en 47-årig træner så kraftigt brug for at kritisere en 20-årig spiller i fuld offentlighed? Hvorfor ikke fokusere lidt mere på egne beslutninger?

Den langt bedre udgave, i min optik, ville have været, hvis Tuchel havde taget fejlen på egen kappe offentligt. Tuchel begik en fejl ved at sætte CHO ind. Tuchel havde nogle specifikke ting i tankerne ved indskiftningen, men det lykkedes ikke for CHO at udføre dem, og derfor fungerede indskiftningen ikke. Derfor prøvede han med Ziyech, men det virkede så heller ikke. Tuchels beslutning, Tuchels forkerte vurdering, Tuchels fejl, lev og lær, og det skal så gøres bedre næste gang.

Så ville der ikke have været alt det her ævl og kævl. Sagen ville være lukket, og hvad Tuchel så siger under private forhold til CHO angående energi og motivation og vilje og attitude, det ville man så kun kunne gætte på. Og en 20-årig knægt ville ikke være blevet gjort til offentlig syndebuk. Men Tuchel ville stadigvæk virke hård og konsekvent.
Nobody 22:19          
Jeg hørte engang en kommentator nævne at Tuchel er den træner, der har fået den højeste samlet score/karakter på den internationale/UEFA træneruddannelse nogensinde. For at få det skal man sansynligvis ikke kun være utroligt skarp, men også ekstrem perfektionistisk. Med perfektionismen kommer rigiditeten ofte. Jeg tænker det er den rigiditet der meget godt kommer til udtryk her. En styrke og en svaghed på samme tid, fordi det på den ene side gør dig stærk i din tro på dine evner, men på den anden side gøre dig sort-hvid i dine overbevisninger. Men som sagt har han indset at han nok overreagerede. Han tabte omklædningsrummet i PSG. Jeg tror han har lært lidt, men han vil jo fortsætte med at være Tuchel. Hvorvidt han får succes i Chelsea står helt sikkert ikke og falder med hans taktiske evner, men hans fremtidige formåen med at håndtere omklædningsrummet.
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts