Luk

Tuchel: Nemt at afvise kantspillers BVB-skifte

| Premier League | 0 kommentarer

Infoboks

Juventus - Chelsea
Champions League gruppe H (29/09)
Oddset 3,55 3,40 2,10
bet365 3,60 3,30 2,10

Callum Hudson-Odoi blev på sidstedagen i transfervinduet sat i forbindelse med Dortmund, men der var ingen chance for, at Chelsea ville tillade det på det tidspunkt, siger Thomas Tuchel.

På sidstedagen i transfervinduet blev Chelseas Callum Hudson-Odoi kædet sammen med et potentielt skifte til Dortmund, uden det dog udmøntede sig i et skifte.

Chelsea-manager Thomas Tuchel fortæller nu, at Chelsea på ingen måde havde intentioner om at slippe den 20-årige englænder så sent i vinduet, selv om han på daværende tidspunkt kun havde spillet med i Super Cup-finalen og ellers siddet på bænken i Premier League.

- Vi har talt sammen, og det var en meget nem beslutning at tage på den sidste dag i transfervinduet. Vi kan ikke afskibe en spiller, der er med omkring de 18 eller 19 mand i truppen. Han kan både dække de to wingbacker, og han kan spille de to pladser som tiere for os.

- Han kender gruppen, jeg kender ham, og der var ikke nogen chance for at sige ja på sidstedagen, siger Tuchel ifølge Goal og tilføjer:

- Det kunne måske godt have været en god mulighed for ham, men for os og de mål, vi gerne vil nå, der var det umuligt. Så det var en nem beslutning faktisk.

Hudson-Odoi er noteret for 100 kampe i Chelsea-trøjen med 13 mål og 16 oplæg til følge.

Kamp nummer 100 fik han lørdag, da han var med fra start for Chelsea, der slog Aston Villa med 3-0.


Af Jonas Dalgård
Lørdag 25. september