Luk

Tuchel om bænket Chilwell: Mentalt træt

| International | 2 kommentarer

Infoboks

Juventus - Chelsea
Champions League gruppe H (29/09)
Oddset 3,55 3,40 2,10
bet365 3,60 3,30 2,10

Chelseas Ben Chilwell har endnu ikke været på banen for London-klubben i denne sæson, og det skyldes, at han har været mental træt, siger træner Thomas Tuchel. 

Ben Chilwell var i seneste sæson fast mand på venstrebacken i Chelsea, men han har denne sæson måtte se til fra bænken, mens spanske Marcos Alonso har overtaget pladsen. 

Det kan dog vende igen, når den engelske landsholdsback igen kommer mentalt ovenpå efter en hård afslutning på sæsonen. 

Det forklarer cheftræner Thomas Tuchel.

- Chilwell skal bare være tålmodig. Han kæmper med om pladsen med sin gode mentale attitude. 

- Det har været svært for ham. Han gik fra en Champions League-triumf til EM, hvor han følte, at han kunne have spillet en større rolle. Derfra gik han til at fortsætte træning i fire-fem uger, inden han havde en pause, hvilket kan være svært. 

- Jeg følte, at han var mentalt træt, hvilket er uheldigt, når Marcos Alonso har haft en fuld opstart. Vi har haft nogle samtaler med ham og har ingen bekymringer om ham, siger Thomas Tuchel ifølge BBC. 

Chelsea får tirsdag aften besøg af Zenit i Champions League. 


Af Andreas Roesen
Lørdag 25. september