Luk

Tuchel: Porto får hold til at underpræstere

| Champions League | 4 kommentarer

Infoboks

Chelsea - FC Porto 0-1
Champions League Slutspil
90' 0-1 Mehdi Taremi

Thomas Tuchel erkender, at kampen mod Porto ikke var specielt seværdig, men det er et hold, som får andre hold til at underpræstere, mener Chelsea-bossen.

Chelsea bookede tirsdag aften billet til Champions Leagues semifinaler trods et 0-1-nederlag i returkampen mod FC Porto.

Opgøret går næppe over i historiebøgerne som det mest underholdende i turneringen, men det var Chelsea fuldt ud klar over på forhånd, fortæller Thomas Tuchel.

- Vi var nødt til at spille defensivt, men også offensivt. Normalt er Porto et hold, der kan få andre hold til at underpræstere. Det skete for Manchester City i gruppespillet og Juventus. Man er nødt til at acceptere, at tingene vil være svære.

- Vi accepterede, at der var brug for en hård, hård kamp. På tv var den måske ikke så flot at se, men på sidelinjen var det en meget intens og hurtig kamp, siger Thomas Tuchel til BT Sport efter kampen.

Chelsea vandt det første opgør med 2-0 og avancerede således med 2-1 samlet.


Af Martin Schmidt
Søndag 16. maj