Luk

Tuchel vinder tysk pris: Bo S. fortjente den

| Premier League | 6 kommentarer

Infoboks

Chelsea - Manchester City
Premier League (25/09)
Oddset 2,65 3,25 2,75
bet365 2,62 3,20 2,75

Thomas Tuchel er blevet kåret til årets træner i Tyskland, hvilket gør Chelsea-bossen taknemmelig, men han peger på Bo Svensson som én, der også fortjener prisen.

Det tyske fodboldmagasin Kicker har kåret årets spiller og årets træner, som er blevet henholdsvis Robert Lewandowski og Thomas Tuchel.

Sidstnævnte vandt prisen foran Hansi Flick og Edin Terzic, men Tuchel mener også, at eksempelvis Bo Svensson fortjente prisen for de flotte præstationer, der sikrede overlevelse til Mainz.

- Jeg tager taknemmeligt imod prisen som en pris til hele holdet, for jeg ser mig selv som en holdspiller. Derfor er de personlige priser en smule ukomfortable for mig.

- Hvem vil bestemme, hvad den bedste trænerpræstation er? Måske fortjente Christian Streich eller Bo Svensson prisen. Måske kunne man køre den til Freiburg hvert år eller give den til Heidenheim, for arbejdet der er enestående, og træneren alene er ikke nok til at vinde Champions League, siger Tuchel til Kicker.

Bo Svensson overtog roret i Mainz i januar og har siden hentet hæderlige 1,65 point i snit.


Af Martin Schmidt
Fredag 24. september