Luk

Tunesien spillede sig videre - Algeriet ude

| Africa Cup of Nations | 3 kommentarer

Tunesien er med 4-2 over Zimbabwe videre ved Africa Cup of Nations, mens Algeriet er færdige, efter de spillede 2-2 med Senegal, der allerede var kvalificeret.

Mandag aften skulle sagerne afgøres i gruppe B ved Africa Cup of Nations.

Senegal var allerede videre fra gruppen, og de tørnede sammen med Algeriet, der skulle vinde og samtidig håbe på, at Tunesien ikke gjorde det samme mod Zimbabwe.

Leicesters Islam Slimani gjorde sit til, at Algeriet fik en god start på kampen. Efter bare ti minutter smed Sofiane Hanni et indlæg i feltet, som Slimani flugtede i mål til 1-0.

Algeriet havde chancer til mere, blandt andet havde Riyad Mahrez et godt skud med en halv time spillet, men i stedet fik Senegal udlignet kort før pausen. Pape Diop bragede bolden ind fra kanten af feltet. Skuddet blev afrettet en smule og gik ind til 1-1.

Slimani var atter på pletten for Algeriet kort inde i anden halvleg, da han ved bageste stolpe tæmmede bolden godt og chippede den over keeperen til 2-1.

Glæden varede dog blot to minutter for Algeriet, for her sparkede Moussa Sow bolden fladt ind fra kanten af feltet til 2-2.

Dermed skulle Algeriet sætte deres lid til, at Tunesien ikke vandt, men det kunne de godt glemme alt om. Tunesien satte nemlig tingene på plads allerede i første halvleg.

Naim Sliti sendte efter ti minutter et skud af sted fra kanten af feltet, der blev rettet af og gik i mål til 1-0. Efter godt tyve minutter udbyggede Youssef Msakni til 2-0, inden Taha Khenissi snød offsidefælden og prikkede bolden ind til 3-0.

Zimbabwe fik udlignet to minutter før pausen, da Knowledge Musona snød to mand og sparkede bolden ind til 3-1. Kort efter fik Tunesien dog straffespark, og dette omsatte Wahbi Khazri til 4-1, og så var tingene reelt afgjort.

Zimbabwe fik reduceret efter en time takket være Tendai Ndoros, der blev spillet i dybden, løb fra Tunesiens forsvar og sendte bolden ind til 4-2, der blev kampens resultat.

Tunesien følger dermed Senegal videre fra gruppe B, mens Algeriet og Zimbabwe er færdige ved slutrunden.


Af Sara Margren
Lørdag 23. oktober
Fredag 22. oktober
Macena om DS-klub: Speciel plads i mit hjerte
06:30
Arsenal - Momentum Maximus
06:16
Skulderscoring og drømmemål i Arsenal-sejr
06:09
Nedrykkerduel og EfB mod tophold i 1. div.
06:00
FCN-keeper i fokus: Ikke SL-målmand endnu
05:52
Skulderscoring og drømmemål i Arsenal-sejr
05:35
Jammerbugt stjal sejren efter Hobro-koks
05:23
LIVERPOOL F.C.
05:01
FCN-keeper i fokus: Ikke SL-målmand endnu
03:58
Skulderscoring og drømmemål i Arsenal-sejr
03:51
SERIE A
03:46
FCN-keeper i fokus: Ikke SL-målmand endnu
03:37
AGF - Tråden: "Den er helt sikker"
03:10
Inter-chef: Lukaku doblede sin løn i Chelsea
02:50
Victor Jensen med to mål i Jong Ajax-triumf
01:55
Victor Jensen med to mål i Jong Ajax-triumf
01:43
Solskjær: Van de Beek er ikke glad i United
01:40
Skulderscoring og drømmemål i Arsenal-sejr
01:35
Skulderscoring og drømmemål i Arsenal-sejr
01:29
Victor Jensen med to mål i Jong Ajax-triumf
01:27
Victor Jensen med to mål i Jong Ajax-triumf
01:23
Stor Vejle-forløsning: Fik første sejr mod FCN
01:15
Inter-chef: Lukaku doblede sin løn i Chelsea
01:07
Stor Vejle-forløsning: Fik første sejr mod FCN
01:04
Skulderscoring og drømmemål i Arsenal-sejr
01:02