Luk

Tverskov før Horsens: Altid et svært sted

| 3F Superliga | 2 kommentarer

Infoboks

AaB - OB
Superligaen Nedrykningsspil (21/04)
Bet25 2,39 3,10 3,15
Oddset 2,40 3,25 3,10
bet365 2,35 3,20 3,10

Jeppe Tverskov forventer en svær kamp, når OB møder AC Horsens søndag eftermiddag i holdenes første kamp i nedrykningsspillet.

Selvom OB vandt en imponerende sejr på udebane over AaB før landskampspausen, så endte holdet med at slutte udenfor den sjove top seks.

Derfor skal holdet nu spille ti kampe i nedrykningsspillet, hvor OB's Jeppe Tverskov føler, at det hurtigt kan komme til at blive lidt for spændende, selvom de har et stykke ned til de nederste pladser. Det fortæller han til klubbens hjemmeside.

- Som sagt er det første kamp i Kvalifikationsspillet, og der kommer til at være rigtig mange sekspointskampe, hvor det kan blive ubehageligt, hvis man taber den forkerte kamp. Så vores fokus er på, at vi skal skrabe så mange point sammen som muligt, så vi kan tillade os at se mere opad end nedad i tabellen.

I OB's første kamp venter Horsens, og Tverskov forventer, at fynboerne kommer på en svær opgave.

 - Det er altid et bøvlet sted at spille, og det er et bøvlet hold at spille mod. Det plejer at være kampe, der kræver masser af fight, og hvor det er mindre kønt. Det gør ofte, at det bliver afgjort at tilfældigheder, og det skal vi undgå.

- Vi skal bygge videre på vores seneste kamp mod AaB, og på de dyder vi har arbejdet med i de seneste to uger. Vi har nogle gode spilmønstre, som vi har arbejdet med, siger Tverskov til OB's hjemmeside.

OB er placeret i toppen af nedrykningsspillet sammen med AaB og SønderjyskE, men der er dog kun otte point ned til Lyngby på den ene af nedrykningspladserne. 

Støt AC Horsens og køb en fanfigur


Af Theis Fischer Brandt
Tirsdag 20. april