Luk

Tverskov: Ligner et mere sammenspillet hold

| 3F Superliga | 0 kommentarer

Infoboks

OB - Randers FC
Superligaen Grundspil (17/10)
Bet25 2,46 3,35 3,00
Oddset 2,65 3,35 2,65
bet365 2,40 3,50 2,87

OB-forsvarer Jeppe Tverskov føler, at det nuværende OB-hold er bedre end holdet fra sidste sæson, og forsvareren glæder sig over at være rykket tættere på top seks-holdene.

OB fik i seneste runde af 3F Superligaen en tiltrængt sejr over SønderjyskE, som har sendt fynboerne op på syvendepladsen i tabellen.

Fredag aften går turen til Aalborg, hvor rækkens tredjeplads, AaB, tager imod på hjemmebane.

Og OB's Jeppe Tverskov har de positive briller på inden kampen, hvor han fortæller, at det nuværende OB-hold er bedre end sidste sæsons.

- Ja, det synes jeg, at vi er på nogle punkter. Det er klart, vi er i gang med en ny træner og en lidt ny spillestil, som man lige skal have ind under huden.

- Men nu har vi også fået nogle tilføjelser her til sidst i vinduet, og vi begynder at ligne et mere sammenspillet hold. Det skulle gerne udmønte sig i, at man kan komme herop og jagte lidt, siger Jeppe Tverskov til TV3 Sport.

OB-forsvareren fortæller videre, at han tror på, OB kommer med i top seks i denne sæson, hvorfor det også passer ham fint, at fredagens modstander hedder AaB.

- Der er mange, der ligger tæt omkring top seks. Man kan sige, at i sidste uge fik vi lidt kontakt med vores sejr, og nu vil vi gerne op at jagte lidt.

- Og AaB er én af dem, man kan jagte, og som har fået en god start, så det ligger egentlig fint til os, at det er dem, vi skal møde i dag, siger Jeppe Tverskov.

OB har inden kampen ét point op til Silkeborg på sjettepladsen og fem point op til AaB på tredjepladsen.


Af Krister Olsen
Søndag 17. oktober
Lørdag 16. oktober