Luk

Tverskov og Okosun fik OB tilbage på sporet

| 3F Superliga | 12 kommentarer

Infoboks

Lyngby - OB 0-3
Superligaen Grundspil
7' 0-1 Jeppe Tverskov
31' 0-2 Ayo Simon Okosun
49' 0-3 Jeppe Tverskov

Jeppe Tverskov scorede to gange og Ayo Simon Okosun en enkel, da OB fredag aften vandt sten stikket med 3-0 på udebane mod Lyngby i 3F Superligaen.

Det var to hold, der havde gevaldigt brug for point, der tørnede sammen i Lyngby fredag aften.

OB var på besøg, og før kampen lå fynboerne nummer ti i 3F Superligaen, hvor de ikke havde vundet siden 3-2-sejren i sæsonens første runde mod FC København.

Værterne fra Lyngby havde før kampen ikke hentet en eneste sejr i den nye sæson og lå nummer 11.

Kampen startede hektisk, og begge hold satte nogle fine angreb samen i de første fem minutter. Der skulle dog en dødbold til, før målscoringen blev åbnet.

Efter otte minutter sendte OB et frispark ind i feltet fra højre side, og da Lyngby ikke fik clearet ordentligt, var Jeppe Tverskov hurtigt over en nedfaldsbold, og så flugtede han flot bolden ind i toppen af målet. 1-0 til OB.

Fem minutter fandt Emmanuel Sabbi en smule plads i Lyngby-feltet og sendte en afslutning af sted. Den blev rettet af, og kun en fremragende redning af Thomas Mikkelsen forhindrede, at OB bragte sig foran 2-0.

Kampen var meget lige i første halvleg, men den helt store forskel var, at OB var langt farligere, når de nærmede sig målet, og efter en halv times spil fordoblede gæsterne føringen.

Jens Jakob Thomasen sparkede et hjørnespark til bagerste stolpe, hvor Ayo Simon Okosun kom langt højere end resten af feltet og headede bolden hårdt i netmaskerne til 2-0.

Kampbilledet forsatte resten af første halvleg, men ingen af holdene scorede yderligere, og så stod det 2-0 til OB i pausen.

OB lukkede hurtigt kampen

Anden halvleg var knap startet, før OB bragte sig yderligere foran.

Efter 48 minutter røg et langt indkast fra højre side hele vejen igennem feltet, og da ingen Lyngby-spillere tog ansvar og fik sparket væk, kunne Jeppe Tverskov i stedet sparke sit andet mål i kassen. 3-0 til OB mod et totalt passivt Lyngby-mandskab.

Målet fik OB til at trække sig længere tilbage, hvilket gav Lyngby mere tid på bolden og flere muligheder for at skabe nogle farlige situationer.

Midt i anden halvleg fik værterne et par afslutninger i træk. Først sendte Victor Torp et skud afsted fra distancen, som Oliver Christensen i OB-målet sikkert greb. Kort efter kom Emil Nielsen afsted i dybden, men som så ofte før manglede Nielsen den sidste skarphed.

Lyngby kæmpede meget for at spille sig frem til de helt store chancer. Hver gang de kom i nærheden, stod en OB-spiller klar til at sparke væk, og Lyngby lignede ikke nogen, der havde et comeback i sig.

Fire minutter før tid rørte OB på sig igen, da Janus Drachmann smækkede bolden ind foran mål, hvor Mikkel Hyllegaard måtte strække sig for at nå bolden, og han sparkede den store chance over mål.

Lyngby havde ikke meget at komme med i slutfasen, hvor et enkelt langskud var alt, det blev til. Det voldte dog ingen problemer for Oliver Christensen.

I overtiden fik Mikkel Hyllegaard en kæmpe mulighed for at bringe OB på 4-0, da han kom alene igennem med Thomas Mikkelsen, men den duel vandt Lyngby-keeperen.

OB kørte dog stille og roligt en 3-0-sejr hjem. Med de tre point rykker fynboerne op på Superligaens ottendeplads, mens Lyngby med nederlaget fortsat ligger nummer 11 uden en eneste sejr.

Støt Lyngby Boldklub - forudbestil din 100-års jubilæumstrøje


Af Jonas Nielsen
Tirsdag 24. november