LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Tyrkiet nedlagde Frankrig og strøg til tops

| EM | 4 kommentarer
Highlights: Mbappe-tip og Thauvin-saksespark i nem fransk sejr på Andorras kunstgræs
Highlights: Dobbelt op på Ragnar i ekstremt vigtig islandsk sejr over de stærke tyrkere
Mål! Cengiz Ünder sender Tyrkiet på 2-0
Mål! Kaan Ayhan header flot Tyrkiet foran mod Frankrig
Så har man set det med: Fjernstyret bil leverer kampbold
Tyrkiet nedlagde Frankrig og strøg til tops
Foto: Getty Images

Tyrkiet vandt 2-0 over Frankrig. Sejren betyder, at de to hold bytter plads i toppen af EM-kvalifikationens gruppe H.

Førstepladsen i EM-kvalifikationens gruppe H var på spil, da Frankrig lørdag aften var på besøg hos Tyrkiet.

Begge hold havde maksimumpoint forud for opgøret, hvor Tyrkiet havde sikret sig sejre over Albanien og Moldova, mens Frankrig havde slået Island og Moldova.

Sikkert var det dog, at begge mandskaber ikke ville have maksimumpoint efter lørdagens opgør i gruppe H, som Frankrig toppede på grund af bedre målscore.

Kampen startede meget lige, og selv om gæsterne var mest på bolden, så var det tyrkerne, der var farligst, når de nærmede sig målet. Og efter en halv times spil kom forløsningen.

Et frispark blev sendt bagerst i feltet, hvor Merih Demiral fik hovedet på bolden og headede den på tværs igen. Her kom Kaan Ayhan stormede, og flot pandede forsvarsspilleren hjemmeholdet i front.

Ti minutter senere blev føringen også fordoblet. Den fransk defensiv sløsede, og Roma-angriberen Cengiz Under kom alene igennem med målmanden. Han svigtede ikke, og så kunne Tyrkiet gå til pause med en 2-0-føring.

Den franske landstræner tog konsekvensen af den dårlige første halvleg, og fra anden halvlegs start satte han Ferland Mendy og Kingsley Coman på banen i stedet for Blaise Matuidi og Lucas Digne.

De kunne dog ikke ændre kampbilledet specielt meget. Det var stadig frankmændene, der sad på bolden, men gæsterne havde svært ved at gøre brug af boldbesiddelsen og skabe chancer.

Tyrkerne havde de tre point, de ville have med fra kampen, og det var tydeligt, at anden halvleg dermed primært handlede om at forsvare for dem.

Frankrig kunne ikke åbne den tyrkiske defensiv, og kort før tid var det i stedet tæt på at blive 3-0, da Burak Yilmaz kom alene igennem med den fransk keeper. Angriberen kiksede dog afslutningen, som han sendte forbi mål.

Tyrkiet vandt kampen 2-0 og har dermed fortsat maksimumpoint og topper gruppe H. Frankrig ligger nummer to med seks point.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Jonas Sand
Tirsdag 18. juni
Mandag 17. juni