Luk

Tyrkisk fodboldboss: Vi starter den 12. juni

| Super Lig | 1 kommentar

Infoboks

Ankaragücü - Soma Spor Dernegi
Pokal (26/10)
bet365 1,33 4,33 7,50

I Tyrkiet har fodboldforbundets formand Nihat Özdemir onsdag åbnet for, at man påbegynder den tyrkiske liga igen den 12. juni.

Efterhånden er nogle europæiske ligaer begyndt at sætte datoer for sin genstart, og nu følger den tyrkiske liga trop.

Fra den 12. juni kan man igen se den tyrkiske Süper Lig, hvis man skal tro det tyrkiske fodboldforbunds formand, Nihat Özdemir.

- Vores sundhedsudvalg har udført et meget vigtigt arbejde for, at vi kan vende tilbage til fodbolden. Der er udarbejdet en protokol, som indeholder alle foranstaltninger, og vi kan nu dele den første del med offentligheden, siger han onsdag ifølge mediet Yeni Safak Spor og fortsætter:

- Vi vil så hurtigt som muligt meddele klubberne, at vi har besluttet at starte med de udsatte ligakampe den 12., 13., og 14. juni.

Nihat Özdemir siger videre, at man fortsat er i møder med sundhedsudvalgene, der skal sikre en sundhedmæssig forsvarlig åbning af den tyrkiske liga. 

Med dagens melding håber Özdemir, at de tyrkiske klubber kan nå at blive klar til liga-starten, og man håber, at man kan spille sæsonen færdig inden juli.


Af Jonas Dalgård
Mandag 25. oktober
Søndag 24. oktober