Infoboks
Hull City har onsdag fået en ny ejer, da den tyrkiske mediemogul Acun Ilicali, som ejer flere tv-kanaler, har opkøbt klubben og overtaget den fulde kontrol med øjeblikkelig virkning.
Det er nye tider hos Hull City, som onsdag aften er blevet opkøbt og dermed fået en ny ejer i form af forretningsmanden Acun Ilicali.
Det meddeler Hull på sin hjemmeside.
- Jeg er glad for, at jeg har opfyldt en af mine største drømme i dag. Vi starter en smuk rejse med Hull City. Vi har mange store drømme og mål, som vi skal nå sammen med vores fans.
- Jeg vil gerne takke Allam-familien for det venskab og den oprigtighed, som de har vist under denne proces. Jeg tror oprigtigt på, at vi vil opnå succes sammen med de fantastiske fans i denne smukke by, lyder det fra Acun Ilicali.
Den tyrkiske forretningsmand overtager klubben fra Ehab Allam.
Ilicali kendes som et mediemogul, som ejer flere tv-kanaler og produktionsselskaber hjemme i Tyrkiet, men fremover står der nu også fodbold på menuen for tyrkeren.
Acun Ilicali overtager et Hull City, som er placeret på 19. pladsen i Championship.
— Hull City (@HullCity) January 19, 2022
3 kommentarer
Velkommen Acun!
Da Hull var oppe i PL mener jeg at have hørt at Hull var noget af et hul !
En gammel forfalden og beskidt industriby?
Nu kan vi endelig drømme igen. Glæder mig til at se hvad der sker - forhåbentlig når der lige at komme en nøgle transfer eller to inden vinduet lukker i, som kan hjælpe til i kampen om at blive oppe denne sæson.