Luk

Tysk Atalanta-back udgik: Var i store smerter

| Tyskland | 1 kommentar

Infoboks

Robin Gosens udgik torsdag aften i Tysklands 2-0-sejr ude over Liechtenstein efter et vrid i foden. Han var i store smerter efterfølgende.

Tyskland spillede torsdag aften sin første kamp i den nuværende landsholdssamling på udebane mod Liechtenstein.

Her blev det efter hårdt arbejde til en 2-0-pligtsejr over den lille ministat, men udover den noget beskedne sejr i en kamp, hvor tyskerne naturligvis dominerede, var der også dårligt nyt for den tyske venstreback Robin Gosens, der måtte udgå af kampen til allersidst.

I første omgang var det en speciel situation, fordi tyskerne havde brugt alle deres udskiftninger på daværende tidspunkt, men efterfølgende var det potentielle omfang af skaden i fokus.

Tysklands nye landsholdstræner Hansi Flick uddybede på det efterfølgende pressemøde.

- Robin havde problemer med sin ankel, også med den midterste del af foden.

- Han havde stærke smerter. Han vrikkede om og faldt med sin fulde vægt ned over foden, slutter Flick.

Gosens skal derfor undersøges nærmere fredag, hvor man som minimum forventer, at hans videre deltagelse i VM-kvalifikationskampene mod Armenien søndag og Island onsdag er i fare. 

Det var den 27-årige venstrebacks 12. landskamp for Tyskland, som til daglig spiller for italienske Atalanta.


Af Kristoffer Lind Pedersen
Søndag 24. oktober