Luk

Tysk chok: Nordmakedonien vandt i Duisburg

| VM | 22 kommentarer

Infoboks

Tyskland var nede to gange mod Nordmakedonien, som højst overraskende endte med at tage sejren på 2-1 i Duisburg.

Tyskland har fået en ganske udmærket start på VM-kvalifikationen med seks point i to kampe. Onsdag skulle de forsøge at gøre det til et sejrshattrick mod Nordmakedonien.

Gæsterne mødte op til kampen i Duisburg med en masse selvtillid på kontoen, om end det måske var på en billig baggrund fra en 5-0-sejr over Lichtenstein senest.

Ikke overraskende måtte makedonerne finde sig i at forsvare eget felt fra kampens start. Tyskland sad på flæsket, og hurtigt sendte de et farligt varselsskuld af sted, da Leon Goretzka ramte overliggeren.

Nordmakedonerne viste sig dog at være ganske habile til at forsvare sig, og i perioder var der langt mellem de tyske chancer. Serge Gnabry fik dog testet Stole Dimitrievski, som fodparerede lige før den halve time.

Tyskland kunne ikke få hul på gæsterne, og i overtiden af første halvleg slog Nordmakedonien i stedet. Emre Can smed bolden væk og satte gang i gæsternes offensiv. Bolden havnede hos Enis Bardhi, som fandt Goran Pandev midt for mål, og så stod det 1-0.

Så var gode råd dyre for Tyskland, som skulle forsøge at vende tingene på hovedet.

De kom et stykke af vejen efter en god time, da Leroy Sane fik straffespark. Fra pletten sørgede Ilkay Gündogan, og så var en tysk jagt på sejr indledt.

Men det gik stik modsat for Joachim Löws tropper, som fem minutter før tid fik endnu en spand kold vand lige i hovedet.

Nordmakedonien fastholdt spillet efter et hjørnespark og fik bolden ind fladt i boksen til Eljif Elmas, som sendte gæsterne på 2-1 med en afslutning mellem benene på en modstander.

De cifre holdt hjem for nordmakedonerne, som snupper Tysklands andenplads i gruppe J.

I puljens anden kamp tog Island en 4-1-sejr i Liechtenstein
 


Af Casper Baunsgaard

22 kommentarer

mmahen1962@hotmail.com 22:48          
nej nej nej. Low skal passe på han ikke bliver fyret inden han siger op. hold fast hvor er tyskland blevet et direkte elendigt hold. der er ingen strategi over noget af det de laver.

spillerne ved low er væk til sommer, kan det være derfor de overhovedet ikke giver alt i sig? eller er de virkelig ikke bedre. Det nuværende tyske landshold, kan danmark sagtens vinde over til sommer. der er ingen gejst eller plan. en masse unge spillere, der ser forvirrede ud på banen, mens deres træner piller bussemænd med den ene hånd, mens den anden er i bukserne...... ud med dig low.

Det bliver et underligt EM til sommer. Frankrig er også elendige. de har så mange verdensklasse spillere men de seneste 3 kampe i denne landskampspause har de spillet noget af det værste og kedligste fodbold længe set. utroligt træneren får så lidt ud af alle de spillere. kan være de de vinder, men føj at se på som tilskuer/fan. faldt i søvn i alle tre kampe med frankrig, så jeg kan anbefale det i stedet for sovepiller. godt at DKs kampe kan vække en til live igen.
Der Däne 22:49          
Löw raus. Hellere i dag end i morgen
haraltidret 22:53          
Mon ikke det betyder at DFB speeder processen med at finde Löw´s afløser op.
læderkuglen 22:54          
Helt fortjent sejr.
Billigt straffe til tyskerne og Nordmakadonien snydt for et klart straffe.
Mr High 22:55          
Fyr ham nu, hvordan kan han selv få lov til at sige op
hodja 22:57          
Jeg så hele kampen, og det var ganske fortjent.

Löw er færdig, og det har han vel ret beset været i en del år efterhånden.

Hvordan Löw kan finde plads til Can er mig en kæmpe gåde. Han er fuldstændig værdiløs.

Pinlig indsat af både spillere og træner.
JacobVSO 22:58          
Mon ikke de alligevel ender med at vinde VM?
Tirsdag 26. oktober