Luk

Tysk forbund har nedsat medicinsk task force

| Tyskland | 1 kommentar
Tysk forbund har nedsat medicinsk task force
Foto: Getty Images

Infoboks

En medicinsk arbejdsgruppe skal sørge for, at smittefaren i forbindelse med Bundesliga-kampe bag lukkede døre mindskes.

Det tyske ligaforbund, DFL,holdt tirsdag møde, hvor den største beslutning var at forlænge suspenderingen af Bundesligaen og 2. Bundesliga til 30. april – men der blev også truffet andre beslutninger.

DFL har en klar forventning om at være i stand til at gennemføre sæsonen – om det så bliver uden tilskuere. Men det kræver en række foranstaltninger. Derfor har DFL nedsat en medicinsk task force – eller bare arbejdsgruppe.

Arbejdsgruppen, som blandt andet består af talsmanden for alle klublæger i de to rækker og en læge med speciale i mikrobiologi og epidemier.

Sammen skal arbejdsgruppen lægge en klar plan for, hvordan man kan mindske smittefaren i forbindelse med kampene.

Eksempelvis skal man finde ud af, hvordan man inden hver kamp kan teste alle de mennesker, der har en rolle på kampdagen. Derudover skal der laves fysiske foranstaltninger på stadion, som kan højne hygiejnen og sikre afstand mellem mennesker på kampdagen.

Det hele skal føre til en guide, som klubberne kan bruge, når og hvis kampene skal gennemføres.

DFL skriver desuden, at alle kampe skal gennemføres med mindst mulig bemanding på stadionerne, og derfor skal der laves retningslinjer, som gælder for alle klubber.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting
Lørdag 6. juni
Fredag 5. juni