Luk

Tysk profil: Vi har et ekstremt potentiale

| EM | 0 kommentarer
Tysk profil: Vi har et ekstremt potentiale
Foto: Lars Rønbøg / Getty Images

Joshua Kimmich mener, at Tyskland har ekstremt potentiale og er en af favoritterne til EM næste sommer.

Tyskland er godt på vej mod EM næste sommer, og hvis det fredag ender med sejr over Holland, skal meget gå galt, hvis ikke pladsen ved slutrunden er i hus.

Joshua Kimmich har da også voldsomt stor tiltro til sig selv og holdkammeraterne – han er allerede begyndt at se frem mod næste sommer.

- Der er selvfølgelig andre farlige hold, men med vores kvalitet tror jeg på, at vi er en af favoritterne. Når jeg ser på vores hold, har vi et ekstremt potentiale, siger Joshua Kimmich ifølge bulinews.com til SZ.

Tyskland møder Holland fredag aften. De to mandskaber spiller i Hamburg klokken 20.45.


Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 22. september
Lørdag 21. september