Luk

Tysklands maskine udraderede Island

| VM | 7 kommentarer

Tyskland var ikke i de store problemer ude mod Island, hvor de løb med en sejr på 4-0, som sagtens kunne have været meget større.

Hansi Flick har fået sat skik på Tyskland igen, men holdet har dog også mødt ganske begrænset konkurrence i landsholdspausen mod Liechtenstein og Armenien.

Tyskerne var også på en overkommelig opgave onsdag aften, hvor man var på besøg på Island, som havde FCK'eren Isak Bergmann Johannesson med fra start.

Gæsterne var tophold før kampen, og niveauet på landsholdene afspejlede sig hurtigt på banen.

Leroy Sane fandt Serge Gnabry efter fire minutter, og han spadserede let bolden i kassen til 1-0.

Island kom bedre med efter scoringen, hvor de forsøgte at presse tyskerne højt på banen, men udeholdet stod også for kampens anden scoring.

Joshua Kimmich lagde et frispark ind i låget på Antonio Rüdiger, som pandede bolden over i det lange hjørne til 2-0.

Efter pausen kom Island med deres bedste forsøg, men Johann Gudmundssons skud prellede af på den ene stolpe.

Sane indtog scoringsrollen kort efter, hvor han kanonerede et skud op under overliggeren til 3-0.

Der stod Tyskland på det hele mod slutningen af kampen, og islændingene kunne blot stå dybt og parere.

Ydmygelsen blev total få minutter før tid, hvor tyskerne broderede sig igennem i feltet, inde Timo Werner prikkede bolden ind over stregen via stolpen til 4-0.

Med sejren går Tyskland op på en suveræn førsteplads med 15 point, hvilket er fire mere end Armenien.

Andetsteds spilede Rumænien og Nordmakedonien 0-0, hvilket betyder, at de fortsat indtager tredje-fjerdepladsen i gruppe J.


Af Theis Fischer Brandt

7 kommentarer

sansiro 22:46          
Nemme modstandere for Flick, men spillet er langt mere direkte end før.

Og hvor er det dog skønt, at man kan se kampen på tysk tv og ikke skal udholde Discoverys kommentator, som åbenbart ved nul om tysk fodbold og glad udstiller sig selv ved ikke at kunne udtale hverken Gnabrys eller Kimmichs fornavn korrekt.

Det er så amatøragtigt. Kunne aldrig drømme om at tilmelde sig den kanal. Betale penge for at blive til grin.
Steen A 23:02          
Som AGF-fan bekymrer jeg mig over hvorfor Mikael Anderson ikke var en del af truppen i dag. Nogen der ved noget?
deutsche 23:07          
Ja RTL har gode kommentatorer, noget som både ARD og zdf også har
BerlinerDK 23:20          
Sansiro, tror nu heller ikke, at de tyske kommentatore kan udtale mange af de danske navne korrekt.
VIF57 06:46          
Island plejer at være rimelig gode i kval, men er helt væk i denne turnering. Bevares, de forventer nok ikke en sejr over Tyskland.
Vincent Gigante 06:53          
Er der ikke et par spillere, der er blevet suspenderet pga. en aktuel overgrebssag? Herunder også Gylfi i en anden sag.

Island er bare ikke så gode som for nogle år siden. Vikingerne, der spillede godt og vandt mange hjerter til EM 2016, er bare alle kommet oppe i alderen. Og de unge spillere har bare ikke kunne matche kvaliteten.
Deutschland seit 1981 07:33          
Jo Island er lidt decimeret i disse dage... Fodboldspillerne har bevist at Vikigernes "Rape & Pillage-metoder" ikke er velset i den moderne verden...
Tirsdag 26. oktober