LeoVegas.dk ready? betfair Casino Casino24 Advertisement

U21-boss: Mathias Jensen har hele pakken

| International | 9 kommentarer
Eksperterne sætter en høj pris på Mathias Jensen og kommer med bud på en fremtidig arbejdsgiver
Kom helt tæt på FCN's stjernefrø Mathias Jensen
Highlights: Randers fortsætter håbløs kurs mod FCN
Randers lægger bolden til rette for FCN's Mathias Jensen - 2-0 til gæsterne
Highlights: Straffe, to mål og et rødt kort i remis mellem AaB og Nordsjælland
U21-boss: Mathias Jensen har hele pakken
Foto: Anders Kjærbye - dbufoto.dk

Infoboks

Stream Danmark U21 – Polen U21 på Eurosport Player
Advertisement
U21-landstræner Niels Frederiksen føler, at han igen råder over en meget talentfuld årgang. Mathias Jensen er blandt dem, der virkelig imponerer ham.

U21-landstræner Niels Frederiksen havde stor succes med sit seneste U21-landshold, som han førte til EM i Polen i 2017, og igen i denne kvalifikation går det godt for holdet, som fører gruppen.

Frederiksen føler da også, at han igen råder over en meget talentfuld årgang.

- Jeg synes, det er et rigtig spændende kuld at arbejde med, og det er endnu en virkelig talentfuld årgang, vi kan være meget tilfredse med, siger Frederiksen til bold.dk.

- Der er mange virkelig dygtige fodboldspillere. Vi er et lille land, så vi kan ikke forvente at have 30-40 klassespillere til rådighed på et U21-hold, og vi er da lidt afhængige af ikke at få for mange skader, men kvaliteten blandt de bedste kan man ikke sætte en finger på.

En af de spillere, som Niels Frederiksen har fast med på holdet i denne årgang, er FC Nordsjællands Mathias Jensen.

Jensen imponerer i Superligaen, hvilket har fået mange til at tale om en snarlig udtagelse til A-landsholdet.

Niels Frederiksen er da også dybt imponeret af den stærke midtbanespiller.

- Jeg er ikke overrasket over hans høje niveau, for vi har altid ment, at han er en rigtig dygtig spiller med et stort potentiale. Det samme har de jo vurderet i FCN, hvor de tror rigtig meget på ham.

- Mathias er en klog spiller, som er teknisk dygtig og har et fremragende blik for spillet. Han har et fantastisk pasningsspil, både de korte og lange afleveringer. Samtidig skal man ikke tage fejl af, at han er en hårdfør spiller. Han presser godt og vinder mange bolde, og så kan han i øvrigt afslutte.

- Han har jo hele pakken, og det er en gave for en træner, at man har en spiller, som på hans måde kan tage kontrollen centralt på banen. Det har været en voldsom udvikling, han har været igennem, og det er meget imponerende.

Fornemmer du, at han er en spiller, som Åge Hareide holder ekstra godt øje med?

- Jeg går da ud fra, at Åge holder skarpt øje med alle spillerne på vores U21-landshold. Det er jo fødekæden i forhold til A-landsholdet, så han holder med garanti øje med, hvad vi laver.

- Men Mathias er nok en af dem, han og andre lægger ekstra meget mærke til, men man skal huske, at der er et spring fra U21- til A-landsholdsfodbold, og konkurrencen på A-holdet er, lige som her på U21-holdet, meget stor, hvilket jo kun er glædeligt, siger Frederiksen til bold.dk.

22-årige Jensen har sin A-landsholdsdebut til gode, mens han har spillet otte kampe for U21-landsholdet.

mikkel@bold.dk

Stream Danmark U21 – Polen U21 på Eurosport Player
Advertisement

Af Mikkel Nøhr

9 kommentarer

Jennerdrengen 09:51          
Danske spil har odds 12 på at Mathias Jensen bliver udtaget til VM - det kunne godt ligne en god investering.
Snoeflen 10:44          
Så skulle han nok have været med i testkampene. Men det forstår jeg så heller ikke, at han ikke er.
LukeDanDuke 10:56          
Selv i en kamp imod FCM, hvor han vel spiller en af hans dårligere kampe, formåede han stadig at lave flere genialiteter og generelt været en af banens bedste, selvom han også lavede mange fejl.

Han er et kæmpe talent. Men skal han med til VM? Måske på det yderste "udviklingsmandat". Han skal nok komme på landsholdet snart i hvert fald.
Jennerdrengen 11:14          
Jeg tænker - anfører i FCN - anfører på U-21 - årets talent, bliver ved med at udvikle sig positivt.

Det burde give pænt gode chancer? Jeg turde dog ikke spille på om han kommer på banen.
yeppes 11:23          
Jeg har svært ved at se, at Mathias Jensen - eller Christian Nørgaard for den sags skyld - kan forstærke startopstillingen på landsholdet på kort sigt. Selvom begge spillere rent teknisk er bedre end Kvist, så er denne betydning uendelig ligegyldig i et større billede. De har ingen erfaringer eller relationer med de andre spillere, og har aldrig været udsat for et højere niveau end Superligaen. Samtidig spiller erfaring også en temmelig vigtig rolle ved overgangen fra et hold til et andet. Underligt at nogle tror, at springet fra superliga til A-landshold er problemfrit.
LukeDanDuke 11:41          
Det burde give pænt gode chancer? Jeg turde dog ikke spille på om han kommer på banen.
Ikke med den træner vi har på landsholdet pt. Desværre.

Han ville nok ikke gøre den store forskel i Rusland alligevel men jeg er bestemt fan af at man tager en eller 2 unge kræfter med til en slutrunde for at give dem mere international rutine.

Håber Dollberg og Mathias Jensen får en af disse, hvis ikke begge.

Mht. Nørgaard så er han altså 24 år. Alt respekt for hans præstationer i BIF så tror jeg bare ikke han har det samme potentiale som nogle af de ovenfor. Han har ikke ligeså meget x-faktor som de ovennævnte. Ikke at han ikke kan komme på landsholdet, jeg syntes bare ikke en spiller af hans type og i hans situation skal have et "udviklingsmandat"

Hvis han skal på landsholdet skal han nok til udlandet. Det plejer typer som ham at skulle. Men det kommer han sandsynligvis også til sommer så må vi se hvor og hvorledes...
jaknie 12:51          
Som jeg ser ham er han en af to danske fodboldspillere med en betydelig x faktor og selvfølgeligt skal han med til VM. Han skal plejes og hjælpes frem, så har DK en potentiel international stjerne i svøb
Onsdag 19. september