Luk

U21-landsholdet opgraderer stab til EM

| EM U21 | 0 kommentarer
U21-landsholdet opgraderer stab til EM
Foto: Anders Kjærbye, dbufoto.dk

Infoboks

Danmark U21 - Østrig U21
EM U21 Gruppe B (20/06)
bet365 2,50 3,20 2,87
NordicBet 2,50 3,30 2,70
Oddset 2,50 3,30 2,70

Se Superliga, Europa League og landsholdet

Live på Eurosport Player

Advertisement
Advertisement

DBU har opgraderet med en analytiker, en kok og en ekstra massør til det kommende EM.

Det danske U21-landshold er for tredje gang i træk kvalificeret til en EM-slutrunde, men når holdet drager til Italien til juni bliver det med en historisk stor stab bag holdet.

Staben er således blevet udvidet med en analytiker, egen kok og en ekstra massør, fortæller landstræner Niels Frederiksen.

- Det setup, vi havde i 2017, var vi sådan set rigtig godt tilfreds med, men hvis vi lige skulle skrue en ekstra tand, hvad skulle vi så gøre? Så synes vi, at der kunne være behov for at få en kok med, så vi var 100 procent sikre på, at maden er tiptop, siger Niels Frederiksen til bold.dk og tilføjer:

- Vi synes også, at det var vigtigt at kunne aflaste trænerteamet med analyserne og så selvfølgelig at få en ekstra massør med.

For landstræneren handler det nemlig kort sagt om at give sine spillere de bedst mulige forhold i nogle hektiske uger.

- Når vi er til en slutrunde og har spillere på det her niveau, så er det vigtigt at optimere på alle parametre, vi kan. Det er et spørgsmål om at toptune det, siger Niels Frederiksen og fortsætter:

- En slutrunde er hektisk. Der er mange kampe på kort tid. Det hele skal bare spille. Vi vil gøre alt, hvad der står i vores magt for at få den bedst mulige slutrunde.

Danmarks første kamp til EM er mod Tyskland den 17. juni.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Anders Borup

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Onsdag 19. juni
Tirsdag 18. juni