LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

U21-profil tankede selvtillid på A-landsholdet

| International | 0 kommentarer
Yussuf Poulsen om sin målfarlighed: Jeg har fokus på at komme tidligt i feltet
Yussuf Poulsen om landsholdets offensiv: Jeg skal ikke være den enlige angriber
Robertson sender et projektil i kassen for Skotland: Cypriotisk målmand uden chance
Fra ude i kulden til inde i varmen: Pierre Emile Højbjergs comeback til landsholdet
Det kan Real Madrid-fansene glæde sig til: Se Luka Jović med overlegent mål for Serbien
U21-profil tankede selvtillid på A-landsholdet
Foto: Getty Images

Victor Nelsson går ind til det kommende U21-EM med selvtillid efter sin udtagelse til A-landsholdets kampe mod Irland og Georgien.

Victor Nelsson er tilbage i U21-landsholdslejren, og det er en spiller med selvtillid, som Niels Frederiksen igen kan råde over.

Den stærke FC Nordsjælland-stopper blev udtaget til A-landsholdet efter Andreas Bjellands afbud, og selvom det ikke blev til spilletid, var dagene med landsholdsspillerne brugbare for Nelsson.

- Det var Niels, der fortalte mig i U21-lejren, at jeg skulle med A-landsholdet, og det var superfedt og lærerigt at være med, siger Nelsson til bold.dk.

- Det er nogle lidt større adresser, som holdkammeraterne spiller på på A-holdet, og det var fedt at prøve at spille og træne med dem.

- Det giver noget selvtillid at blive udtaget til A-landsholdet. Det giver også erfaring at have trænet med nogle meget dygtige spillere og have været med omkring holdet til to så vigtige kvalkampe.

- Det blev ikke til spilletid denne gang, men det er også nogle virkelig dygtige spillere, der spiller min position, så jeg må få det næste gang, siger Nelsson med et smil. 

Mens 20-årige Nelsson fortsat har sin A-landsholdsdebut til gode, står han noteret for 16 kampe for U21-landsholdet.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Mikkel Nøhr

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 16. juni