Luk

U21: Silkeborg-stopper afløser skadet Lungi

| EM U21 | 10 kommentarer
U21: Silkeborg-stopper afløser skadet Lungi
Foto: Getty Images

Infoboks

Finland U21 - Danmark U21
EM U21 Kvalifikation Gruppe 8 (14/10)
bet365 4,33 3,40 1,85
NordicBet 3,90 3,55 1,85

Jacob Lungi Sørensen har forladt U21-landsholdslejren grundet en mindre skade, og i stedet for Esbjerg-spilleren er Silkeborgs Frederik Alves Ibsen blev indkaldt.

Det danske U21-landshold møder torsdag Nordirland i EM-kvalifikationen, men tre dage før kampen er landstræner Albert Capellas blevet nødsaget til at foretage en ændring i truppen.

Esbjerg-spilleren Jacob Lungi Sørensen er nemlig blevet ramt af en mindre skade og har derfor forladt landsholdslejren, oplyser DBU mandag aften.

I stedet er Silkeborgs Frederik Alves Ibsen blevet indkaldt, og han er derfor en del af træningen tirsdag.

19-årige Frederik Alves har en enkelt U21-landskamp på CV'et, nemlig træningskampen mod Ungarn i september.


Af Martin Schmidt

10 kommentarer

Juvefreak92 21:40          
Vildt vi ikke har andre alternativer. Alves virker enormt dårlig og usikker i sine indgreb, tvivler på at bliver til noget
GameOn 22:17          
Ja, det ser lidt tvivlsomt ud i det forsvar. Kan Andreas Poulsen spille venstre midtstopper? Det vil jeg næsten være mere tryg ved end alternativerne i den nuværende trup. Ellers er Mads Bech vel bedste bud, men han har jo kun spillet en halvleg i de sidste 3-4 måneder pga skade. Vi må vist bare angribe os ud af problemerne, heldigvis er det vel ikke de bedste modstandere de skal møde, så mon ikke det går?
lblblb 22:27          
Frederik Winther
GameOn 22:48          
En dygtig spiller, men jeg tror man venter lidt med ham. Han har jo stadig alderen til at kunne spille på U19 landsholdet, så han skal nok få chancen på U21 om et år eller to. Jeg tror ikke man gør ham nogen tjeneste ved at forcere det.
supthomas 23:53          
Indtil videre har Alves været et solidt bud på en top 3 kandidat over dårligste midterforsvarer i ligaen. Der er bare ikke bedre. Ligesom når Jeppe Højbjerg bliver udtaget hver gang. Suk.
Morwan 07:08          
Ja ja, kritisere kan man jo altid. Der er et menneske bag fodboldspilleren. Alves gør det ganske fint i Silkeborg. Ja der er plads til forbedringer, som der er ved alle unge spillere. Alves er hurtig, rimelig stærk, god med hovedet og rimelig god med bolden, laver dog opspilsfejl.
Han bliver ikke bedre af, at få beskrevet hvor dårlig nogen læsere mener han er.
Desrouleaux 10:59          
Han har haft en horribel sæson i år og har lavet mange vilde og afgørende fejl. Også mod FCM.

Men! Han er meget ung og i perioder i foråret var han sammen med Ronni Schwartz vores bedste spiller. I 1. division så han enorm voksen og sikker ud. Han lavede nogle småfejl, men ikke noget der blev straffet på samme måde som i Superligaen. Hvis han får elimineret de fejl i opspillet så har han jo fysisk hele pakken til at blive virkelig god.

Langt hen af vejen kan man sige de samme ting om Oscar Hedvall. Der havde et flot forår i 1. division, men som simpelthen slet ikke var klar til Superligaen. Jeg er egentlig ret overrasket over at de begge er faldet fuldstændigt igennem, da jeg ser et stort potentiale i begge drengene. Vi må håbe de rejser sig.
Søndag 13. oktober