Mindre fokus på elite og større fokus på bredde.
Sådan kan Brøndbys kursændring kort opsummeres, da klubben ikke længere ønsker at fravælge spillere i alderen 9 til 12 år, men i stedet vil give plads til alle, og den strategi får tilsyneladende konsekvenser.
Ekstra Bladet fortæller nu, at otte ud af ti drenge fra Brøndbys talentfulde U9-hold har meldt sig ud.
Fire af dem rykker angiveligt til FC Nordsjælland, mens tre tager til Gentofte Fodbold Akademi, og den sidste tager til FC København, hvor de skal spille på de respektive klubbers U10-hold.
En far til en af de udmeldte drenge forstår på ingen både, at der ikke både er plads til elite og bredde blandt børnene i Brøndby.
Artiklen fortsætter efter billedet

- Jeg synes trænere, børn og vi forældre har fået en uanstændig behandling. Beslutningen kom for os som lyn for en klar himmel. Vi har slet ikke været involveret.
- Faktisk er vi slet ikke blevet orienteret undervejs. Først da vi selv henvendte os til klubben, fik vi klarhed på, hvilke planer klubben barslede med, siger Jesper Larsen til Ekstra Bladet.
Han er stor tilhænger af Brøndby, men mener, at klubben sover fuldstændigt i timen med den ændrede tilgang til talentarbejdet, så han har valgt at flytte sin søn til FCN.

Crystal Palace smidt ud af Europa League
Hattrick | Afsnit 156Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.
Læs mere
Brøndby IF
3F Superliga

































