Luk

Udenlandsk klub har fravalgt Sabbi

| 3F Superliga | 2 kommentarer
Udenlandsk klub har fravalgt Sabbi
Foto: Getty Images

Infoboks

Hobro - SønderjyskE
Superligaen Grundspil (22/09)
bet365 3,10 3,40 2,30
NordicBet 2,90 3,45 2,37
Oddset 3,00 3,40 2,35

Emmanuel Sabbi ryger efter alt at dømme ikke alligevel, fortæller Hobros sportschef til bold.dk.

En af Superligaens største transferemner denne sommer, Emmanuel Sabbi, ser alligevel ud til at blive i Hobro i denne sæson. 

Sportschef Jens Hammer Sørensen kunne ellers lørdag fortælle, at den 21-årige amerikaner var tæt på at skifte til en udenlandsk klub, hvilket ville have sat ny transferrekord i den nordjyske klub.

Men den udenlandske klub har, kort inden vinduet lukker ved midnat mandag, valgt en anden spiller i stedet for Sabbi, fortæller Jens Hammer Sørensen til bold.dk.

- Vi var ret tæt på, det sagde vi også offentligt i weekenden, men så trak de sig til sidst. Det er vi selvfølgelig ærgerlige og forundrede over, men sådan er den verden. Nogle gange vælger man en anden spiller, siger han til bold.dk og tilføjer:

- Vi kan konstatere, at Sabbi er her, og vi regner med, at han bliver her. Der er ingen konkrete bud på ham inde nu.

Hobro-sportschefen er delt omkring det mislykkede Sabbi-salg.

- Det er jo lidt et tveægget sværd. På den ene side ville vi gerne have lavet endnu et statement om, at vi er gode til at sælge spillere. Men på den anden side giver han Peter og Michael en større chance for at blive i Superligaen. Sportsligt har vi en større mulighed nu, siger Jens Hammer Sørensen til bold.dk.

Emmanuel Sabbi har scoret to mål i seks kampe for Hobro i denne sæson.


Af Anders Borup

2 kommentarer

Nejx3 16:08          
Med salget af Wikheim, havde jeg med glæde set ham i FCM.
EQuaran 17:20          
I kan da bare byde 50 mill. Nejx3...:D ;D
Mandag 16. september