Luk

Udlånte Icardi: Vil gøre alt for at blive i PSG

| International | 6 kommentarer

Infoboks

Mauro Icardi vil gøre alt, hvad han kan, for at blive i PSG, når hans lejeaftale fra Inter udløber til sommer.

Mauro Icardi forlod i sommervinduet sin klub Inter for en sæsonlang lejeaftale med de franske mestre PSG.

Her er den argentinske angriber imidlertid faldet så godt til, at han vil gøre alt, han kan, for at aftalen bliver permanent til sommer.

- Jeg skal bevise mig selv på banen. Vi havde en god oktober, men der er stadig meget at gøre. Jeg skal fortsætte med at bevise mig selv i de kommende måneder, og vi får at se, om jeg bliver i slutningen af sæsonen, siger Icardi til franske RMC og fortsætter:

- Jeg vil gøre noget godt for PSG, det var det, jeg kom for. På alle måder, så betyder det meget at spille for et hold som PSG. Det er et af de bedste hold i verden.

- Det er næste skridt i min karriere. Jeg vil gøre alt, hvad jeg kan, for at blive her.

Icardi har indtil nu spillet otte kampe i PSG-trøjen med syv mål og et oplæg fra den 26-årige angriber.


Af Jonas Dalgård
Fredag 24. januar