Luk

Udlejet FCK'er reddede APOEL

| International | 0 kommentarer
Udlejet FCK'er reddede APOEL
Foto: Getty Images

Uros Matic, som er udlejet af FCK, sendte APOEL videre i kvalifikationen til Champions League.

Med en 2-1 sejr på udebane havde Qarabag FK gode muligheder for videre avancement i kvalifikationen til Champions League. 

Det var dog gæsterne fra APOEL, der kom bedst fra start tirsdag aften i Azerbaijan.

Efter en lille halv times tid fik APOEL nemlig muligheden for at bringe sig i front, da hjemmeholdets anfører Rashad Sadygov udnødvendigt nedlagde Nicholas Ioannou i straffesparksfeltet. 

Straffesparket blev sikkert eksekveret af APOEL's anfører Tomas De Vincenti, som dermed udlignede til 2-2 i den samlede stilling.

Efter pausen tilspillede begge mandskaber sig flere gode chancer, og midtvejs i 2. halvleg lykkedes det gæsterne at score det vigtige mål til 2-0. 

Det var serbiske Uros Matic, som er lejet i FCK, der med et fremragende spark fra kanten af feltet, sendte de cypriotiske mestre videre. 

Dermed kan APOEL se frem til at møde vinderen af opgøret mellem Ajax og PAOK, hvor der er en plads til Champions League-gruppespillet på spil.


Af Sajeev Shankar

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Søndag 25. august