Leeds' møde med Southampton onsdag den 20. januar i Premier League bliver rykket, så Jannik Vestergaard og co. kan spille deres udsatte FA Cup-kamp den 19.
I lørdags skulle Southampton have krydset klinger med Shrewsbury i FA Cup'en, men opgøret blev rykket, da League 1-mandskabet var hårdt ramt af corona.
Derfor har man været på udkig efter en ny dato til at afvikle kampen, og det får nu den konsekvens, at Leeds-Southampton rykkes.
Den kamp skulle være spillet den 20. januar, men bliver flyttet, så den udsatte FA Cup-kamp kan spilles den 19. januar.
Det bekræfter Premier League på deres hjemmeside. De oplyser dog ikke, hvornår Leeds-Southampton i stedet spilles.
1 kommentar