Luk

Udskældt United-kaptajn om krisesnak: Skørt

| Premier League | 13 kommentarer

Harry Maguire mener, det er vanvittigt at snakke om, at Manchester United skulle være i krise, når der er spillet så få kampe. Han erkender dog, at det skal blive bedre.

Manchester United fik lørdag en forløsende 4-1-sejr over Newcastle efter en ellers skidt sæsonstart, der har fået kritikerne frem i skoene.

En af de mest kritiserede spillere er anfører Harry Maguire, men den dyre midtstopper mener ikke, der er grund til at snakke om krise så tidligt i sæsonen.

- Det er vanvittigt, for vi er kun fire kampe inde i sæsonen, men det virker som en stor krise, siger Harry Maguire ifølge Daily Mail og fortsætter:

- Det er vores fjerde kamp i sæsonen. Vi har tabt to efter to forfærdelig præstationer, og vi ved, vi kan gøre det bedre. Klubben fortjener ikke præstationer som dem, vi har haft på Old Trafford i denne sæson (nederlag til Tottenham og Crystal Palace, red.)

- Vi har stillet spørgsmål og arbejdet hårdt til træning. Det er en fantastisk gruppe, og vi vidste, at vi var nødt til at slå tilbage, og det var en stor kamp for os.

- Vi har taget et skridt på vejen mod at svare kritikerne, men er der stadig lang vej endnu. Vi er helt sikkert nødt til at forbedre os, men vi fortjente de tre point i denne kamp, siger Harry Maguire efter Newcastle-opgøret.

Uniteds seks point i fire kampe resulterer i en foreløbig placering som nummer 14 i Premier League.


Af Martin Schmidt

13 kommentarer

Campeones32 11:48          
Måske ikke krise efter de nuværende United-standarder. Havde det til gengæld været en topklub der var startet som United - så havde der været krise på.
Clemme_ 12:38          
Der har været "krise" efter SAF stoppede.
Det ikke længere en fodboldklub, men ren forretning.

Desuden endnu en skidt kamp af anføreren.
Ajungsled 12:46          
Hahaha så er der lige 2 pøller der skal ind og kommentere en United tråd! HVORFOR KOMMENTERE PÅ DET!!! Kig på topklubberne rundet omkring i Europa!! Er de startet med Max point alle sammen!? Og Harry spillede dårligt igår.......................? Jeg kan ikke mere....
vicham 12:55          
Der er da ingen tvivl om, at det i hvert fald er skuffende, som United har præsteret oven på et rigtigt flot forår/eftercoronatid
12'eren 13:23          
Harry Maguire har da ret i de ting han siger - at det har været to skudkampe mod Crystal Palace og Tottenham. Han har så også ret i, at sejren over Newcastle var helt som fortjent. Pludselig var der energi over det som Man United foretog, f.eks. godt genpres
12'eren 13:46          
Edit: to skodkampe mod CP og Spurs :-)

I øvrigt: McTominay ejede banen i går og bragte nogle af de gamle dyder. En cool britisk type, der ikke flæber og ruller rundt - men bare arbejder stenhårdt og vinder alle sine dueller. Respekt for det!

Van de Beek gjorde det også super godt da han kom ind... Det skal blive interessant at følge holdet i det kommende kampprogram.
Clemme_ 13:46          
Ajungsled
Jeg holder nu med United.
United har efter SAF mistet meget. Som en del har været inde på, mangles en sportsdirektør. Den debat har været oppe specielt med de manglende transfers.

Jeg synes ikke Maguire var god igår. Langsom med bolden og forkert placeret et par gange. Så vidt jeg husker, var det også hans mand ved De Geas redning på stregen.
Mandag 26. oktober
Søndag 25. oktober