Luk

Udvalg: Forkert annullering af Randers-mål

| 3F Superliga | 36 kommentarer

Infoboks

Randers FC - OB
Superligaen Grundspil (27/11)
Bet25 2,42 3,50 2,95
Oddset 2,40 3,50 2,90
bet365 2,30 3,50 2,87

DBU's dommerudvalg erkender, at Randers FC's mål mod FC Nordsjælland fejlagtigt blev annulleret i mandagens kamp.

I mandagskampen mellem FC Nordsjælland og Randers FC opstod der en kontroversiel situation i det 80. minut, som efter opgøret blev massivt diskuteret.

I situationen blev der dømt offside mod Randers, umiddelbart inden bolden gik i mål, men det var en fejl, erkender DBU's dommerudvalg.

Det fratager nemlig VAR muligheden for at blande sig, når dommeren allerede har fløjtet, inden bolden var over stregen.

- I forbindelse med implementering af VAR i Superligaen skal dommerteamet på banen afvente med at fløjte for en forseelse, hvis en angrebsspiller åbenlyst kan score et mål eller har frit løb mod straffesparksfeltet (oplagt scoringsmulighed). 

- Skulle dommerteamets skøn vise sig at være forkert, kan VAR anbefale dommeren at gense situationen.

- Fløjter dommeren før bolden er gået i mål, hvilket var tilfældet i kampen, fratager det VAR muligheden for at blande sig, såfremt offsideforseelsen skulle være forkert.

- I vores efterbehandling af situationen kan vi desværre konstatere, at der fejlagtigt blev skønnet strafbar offside for at genere en modspiller på det første frisparksindlæg.

- Uagtet situationen er tæt, burde forseelsen ikke være dømt, ligesom dommeren skulle have afventet med at fløjte, indtil bolden havde passeret mållinjen.

- VAR er sat uden for indflydelse i den konkrete situation, når dommeren har fløjtet, og må ikke handle på den efterfølgende begivenhed, hvilket vil være en overtrædelse af VAR protokollen.

DBU's dommerudvalg understreger, at der ikke er tale om en VAR-fejl, men de sender alligevel en uforbeholden beklagelse til Randers FC.

FC Nordsjælland vandt mandagens kamp med 1-0.

Støt Randers FC og støt vores sponsorer.


Af Sara Margren

36 kommentarer

D.B.R. © 15:08          
Kan nogen virkelig administrere VAR dårligere end englænderne...
XSDU 15:09          
Så kan det vist ikke udstilles bedre.....En dommer som er ligeglad med VAR, og som søger opmærksomheden og magten....Ikke underligt når man ser hvem dommeren er, og dennes kvalitet generelt.
RFC-Kronjylland 15:10          
Det er vel en lidt misvisende overskrift fra Bold.dk. Det var jo ret beset en forkert dommerannullering med den uheldige konsekvens, at VAR blev frataget sin kompetence, og med den endnu mere uheldige konsekvens, at sandsynlige 3 (potentielt sæsondefinerende) points til Randers røg til Nordsjælland.

Men tak for undskyldningen. Det manglede da bare, men ændrer desværre intet.
KennethF 15:10          
Kan nogen virkelig administrere VAR dårligere end englænderne...
Det kommer an på, hvad du mener med at administrere. Når en liniedommer mod alle retningslinier vælger at vinke for offside, og dommeren så vælger at fløjte den, så er det altså svært at give VAR skylden.
irtysh 15:12          
Tusind tak for den beklagelse. Den er glade for.
D.B.R. © 15:24          
Det kommer an på, hvad du mener med at administrere. Når en liniedommer mod alle retningslinier vælger at vinke for offside, og dommeren så vælger at fløjte den, så er det altså svært at give VAR skylden.

Kan se, at artiklens overskrift er skudt helt ved siden af. Det var ikke VAR-rummet der kvajede sig. My bad.
1917SIF 15:25          
Hvad med 1 dag karantæne til dommergruppen fra kampen ?
Onsdag 25. november