Luk

UEFA-chef fastslår: EM afvikles ikke i ét land

| EM | 4 kommentarer

Infoboks

Israel - Danmark
VM Kvalifikation UEFA Gruppe F (25/03)
Oddset 4,70 3,40 1,72

UEFA afviser nok engang, at EM til sommer kan afvikles i ét land, efter Storbritannien angiveligt har tilbudt forbundet at afholde slutrunden som solovært.

The Times skrev tirsdag, at Storbritannien have tilbudt UEFA at afholde sommerens EM-slutrunde som solovært, men det kommer ikke på tale.

UEFA's øverste chef for det kommende EM, Martin Kallen, fastslår over for TV3 Sport, at slutrunden skal afvikles i de oprindelige 12 værtsbyer.

- Lad mig slå fast endnu en gang, at det ikke kommer på tale at arrangere hele slutrunden i samme land. Vi holder fast ved vor beslutning 19. september 2014 om, at der spilles i 12 byer, siger Martin Kallen til TV3 Sport.

- Hvis en by på grund af pandemien må opgive sin værtsrolle, klarer vi os med 11 spillesteder. Vi har en plan for hvordan vi i værste fald kan gennemføre turneringen i otte byer.

Grundet briternes fremskredne vaccineplan åbnede premierminister Boris Johnson mandag op for, at der kan komme et begrænset antal tilskuere til sportsbegivenheder fra maj, mens han regner med, at alle restriktioner forsvinder den 21. juni.

Derfor kunne et EM udelukkende i Storbritannien muligvis afvikles med masser af tilskuere på lægterne.


Af Sara Margren
Lørdag 6. marts
Fredag 5. marts