2021-07-06 12:37:04

UEFA gransker sag med regnbue-flag i Baku

UEFA har ifølge Sky Sports sat gang i en undersøgelse af forløbet med den danske fan, der fik frataget sit regnbueflag i Baku til Danmarks kvartfinale mod Tjekkiet.

Artiklen fortsætter efter annoncen
Annonce

En dansk fan fik frataget sit regnbue-flag til Danmarks EM-kvartfinale mod Tjekkiet på lægterne i Baku, hvorefter UEFA udtalte, at den pågældende danske fan var meget beruset i situationen.

Det er en forklaring, som DBU og tilskueren selv, Kristoffer Føns, siden har afvist, og sagen er tilsyneladende ikke lukket endnu.

UEFA har ifølge Sky sat en undersøgelse i gang af forløbet, der har fået stor international opmærksomhed ved slutrunden.

Forbundet afviser, at det var en UEFA-vagt, der fjernede Kristoffer Føns' flag.

- UEFA har aldrig instrueret vagter i Baku - eller noget andet stadion - i at konfiskere regnbue-flag, oplyser UEFA ifølge Sky Sports.

Artiklen fortsætter efter billedet

EM -UEFA gransker sag med regnbue-flag i Baku
Foto: Darko Vojinovic/AFP/Ritzau Scanpix

- Så snart UEFA blev gjort opmærksom på hændelsen, kontaktede vi den UEFA-delegerede og sikkerhedsofficeren på stadion for at undersøge og afklare problemet med de lokale vagter. Vi blev efter kampen informeret om, at flaget var blevet returneret til dets ejer.

- Regnbueflaget er et symbol, der indkapsler UEFA's kerneværdier, der fremmer alt, hvad vi tror på - et mere retfærdigt og ligeværdigt samfund over for alle, og UEFA har sørget for, at flaget er blevet returneret til tilskueren.

UEFA har tidligere ved EM nægtet Tyskland at lyse Allianz Arena op i regnbuefarver til en kamp mod Ungarn, mens forbundet åbnede en sag mod Manuel Neuers regnbuefarvede anførerbind - en sag der dog blev droppet igen.

Foto: Ritzau/Scanpix

Podcast Cover

Crystal Palace smidt ud af Europa League

Hattrick | Afsnit 156

Crystal Palace er endegyldigt smidt ud af Europa League, og London-klubben skal i stedet spille Conference League. Bliv klogere på hvorfor, og om det betyder noget for Brøndby.

Læs mere
-15:02

Annonce

24 kommentarer

Se kommentarer
Annonce