Luk

UEFA: Muligt med færre værtsbyer til EM 2021

| EM | 12 kommentarer

Infoboks

Danmark - Island
UEFA Nations League A Gruppe 2 (15/11)
Oddset 1,38 4,70 8,00

UEFA åbner op for, at EM næste år kan blive afviklet i færre værtslande end de 12, som er planlagt.

EM er som bekendt rykket til 2021 på grund af corona-pandemien, som stadig har et solidt tag i flere europæiske lande.

Pandemiens fortsatte udbredelse har fået tvivlen til at melde sig omkring næste års slutrunde, der afvikles i 12 lande, inklusiv Danmark.

UEFA's præsident, Aleksander Ceferin, åbner nu op for, at EM kan blive afholdt i færre lande, men slutrunden skal nok blive afviklet, fastslår han.

- Vi er altid bekymrede over situationen, men vi er absolut overbeviste om, at EM bliver afviklet, siger Ceferin ifølge Reuters.

- Planen er, at vi afvikler EM nøjagtig, som det er planlagt nu. Men jeg må sige, at vi i stedet for 12 lande kunne afholde EM i 11, otte, fem eller ét land.

Ceferin siger videre, at det endnu er for tidligt at sige, om EM-kampene bliver spillet med eller uden tilskuere.


Af Sara Margren

12 kommentarer

hjst 11:51          
Bedre sent end aldrig at UEFA - set med dagens briller og viden - måske kommer på bedre tanker.

//hjst
Janus 12:14          
Eneste reelle mulighed er at afholde EM i et land. Etablere en boble som i Tour de France. Andet giver ikke mening.
Deja-Vu 12:24          
Mon ikke det ender med at Aserbajdsjan, Ungarn, Irland, Rumænien, Danmark og Skotland får snittet på bekostning af blandt andre England, Tyskland og Spanien, og hvor Frankrig "pludseligt" får tildelt nogle kampe ligeledes. Det kunne lige ligne UEFA.

Som jeg ser det, er der fire muligheder som ville give mening.

A) Stå fast på den oprindelige plan.

B) Vælg kun én værtsnation. Tyskland er et godt bud herpå, de har formået at holde smitten nogenlunde under kontrol, og har faciliteterne til at afholde alle kampene.

C) Halver antallet af værtsnationer således, at hver gruppe kun spille i et land. Slutspillet skal herefter også udelukkende spilles i en nation. Igen foreslår jeg Tyskland.

D) Aflys EM eller udsæt det til der er kontrol over situationen.
Team US Postal 12:37          
@Janus

Ah ja, for du ved hvordan det hele ser ud i juli 2021. Selvfølgelig er det ikke den eneste mulighed.
undiable 13:14          
Til den tid er situationen en anden, men at der er international sport i øjeblikket er jeg uforstående overfor. Jeg kan følge nationalt, der er behov for underholdning i samfundet, men internationalt burde sættes på pause på ubestemt tid
ligaes 13:24          
Det var også en fuldstændig latterlig idé at afholde i så mange lande. En slutrunde hører til i et enkelt land, eller et par nabolande.
AaBager 13:34          
Synes der er en mega god ide, at give mindre lande som DK mulighed for at få slutrundekampe. Europa er sgu ikke så stort alligevel.
Torsdag 29. oktober
Onsdag 28. oktober