Luk

UEFA: München og Sevilla bliver EM-værter

| EM | 2 kommentarer

Infoboks

UEFA meddeler, at Sevilla overtager Bilbaos EM-værtsskab, mens München fastholder sit værtsskab. Kampene i Dublin overgår til London og Skt. Petersborg.

UEFA har fredag bekræftet de endelige EM-værtsskaber ved et møde i forbundets eksekutiv komite.

Her fremgår det, at Dublin og Bilbao som ventet må afgive sine EM-værtsskaber, mens München forbliver EM-vært.

Den tyske by har nemlig kunnet bekræfte, at man som minimum kan få 14.500 tilskuere til de fire kampe, som er planlagt i byen.

Bilbaos værtsskab overgår til en anden spansk by i form af Sevilla, hvor Estadio La Cartuja i stedet danner ramme om fire EM-kampe. Her er det ventet, at man kan fylde stadion 30 procent.

Dublin skulle have haft tre kampe i gruppe E, og de rykkes i stedet til Skt. Petersborg i Rusland, som i forvejen har de tre kampe fra gruppe B samt en kvartfinale.

Dublin skulle også have afholdt en ottendedelsfinale, men den overgår i stedet til Wembley i London.


Af Jonas Dalgård
Onsdag 12. maj