Luk

Uheldig Milan-stopper: Maldini har tillid til mig

| Serie A | 0 kommentarer
Uheldig Milan-stopper: Maldini har tillid til mig
Foto: Getty Images

Infoboks

Mattia Caldara er tilbage på træningsbanen, og  nu vil han erobre en plads i den italienske landsholdstrup. Det siger han til Gazzetta dello Sport.

Mattia Caldaras skifte til AC Milan er endnu ikke gået, som han havde håbet, efter han kom til klubbens fra Juventus før den seneste sæson.

En række skader har holdt forsvarsspilleren ude af holdet, og han nåede blot to kampe for AC Milan i løbet af sæsonen – én i pokalturneringen og én i Europa League.

25-årige Caldara har for nylig genoptaget træningen efter sin seneste skade, og forsvarsspilleren er kommet godt tilbage til træningsbanen. Det siger han i et interview med Gazzetta dello Sport.

- Jeg bliver stærkere og kommer i bedre form. Jeg træner med, løber, sprinter og laver styrketræning, siger forsvarsspilleren.

Mattia Caldara fortæller, at klublegenden Paolo Maldini, der har haft en direktørrolle i klubben og for nylig blev forfremmet til teknisk direktør, har været en stor hjælp under de mange skadesperioder.

- Paolo Maldini har altid haft tid til mig, og vi har talt en masse sammen. Når vi har talt sammen, så har jeg følt, at han har tillid til mig, siger han.

Stopperen glæder sig til at komme tilbage på banen, og han går efter at overbevise landstræner Robert Mancini om, at han fortjener mere end de to A-landskampe, han i øjeblikket har på sit cv.

- Jeg har savnet meget at spille for Milan og Italien. Roberto Mancini udtager kun spillere, der fortjener det, og jeg vil bevise, at jeg fortjener en plads i hans trup, siger han.


Af Jonas Sand

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 18. juli