LeoVegas.dk Roskilde Festival Bethard Casino24

Luk

Uheldig Roskilde-profil må holde skadespause

| NordicBet Liga | 0 kommentarer
Uheldig Roskilde-profil må holde skadespause
Foto: Ole Walldo
Mikkel Nøhr rev skulderen af led, da FC Roskilde i weekenden mødte Nykøbing FC, og nu må han holde pause på endnu ubestemt tid.

FC Roskilde kommer i den kommende periode til at undvære offensivspiller Mikkel Nøhr, som i weekenden rev sin skulder af led.

1. divisionsklubben vil ikke nævne noget om, hvor længe Mikkel Nøhr nu er ude, men han kommer i hvert fald ikke til at spille i den kommende kamp mod Fremad Amager.

- Det er selvfølgelig rigtig ærgerligt for både holdet og Nøhr, at han bliver skadet nu. Han var ved at være tilbage i topform, hvor han kan gøre ondt på mange hold, siger manager Christian Lønstrup til klubbens hjemmeside.

Hos Sjællandske Medier indikeres det, at Mikkel Nøhr kan være færdig for sæsonen, men så vidt går FC Roskilde altså ikke i retorikken.

28-årige Mikkel Nøhr har døjet meget med skader i sin FC Roskilde-tid. Til sommer har han kontraktudløb.


Se Premier League, Superliga og Europa Leauge Kom i gang nu på Eurosport Player 
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Lørdag 20. april