Luk

Uheldig Wolfsburg-back tager til Hannover

| Bundesliga | 0 kommentarer
Uheldig Wolfsburg-back tager til Hannover
Foto: Getty Images

Wolfsburg vinker farvel til Sebastian Jung, som i stedet skal kickstarte en skadesplaget karriere i Hannover 96.

Efter flere år med slemme og lange skadespauser er den 29-årige højreback Sebastian Jung færdig i Wolfsburg. Nu fortsætter han i stedet karrieren hos Hannover 96 i den næstbedste tyske række.

Hannover har kun turdet at give Sebastian Jung en etårig kontrakt i første omgang.

- Vi får en førsteklasses forsvarsspiller, som bestemt kan hjælpe os. Han er fit igen, og han har præcis den vilje, som vi kan bruge her. Jeg er glad for, at han er kommet til klubben, siger cheftræner Mirko Slomka til klubbens hjemmeside.

Sebastian Jung kom for første gang slemt til skade tilbage i februar 2016, da han rev korsbåndet over.

Siden da har han haft flere forskellige skader, som har betydet, at det ikke er blevet til meget fodbold i de seneste år.

I den seneste sæson nåede han tilbage til allersidst og optrådte en enkelt gang for Wolfsburg, inden han gik på sommerferie.

Se Superliga, Europa League og landsholdet Live på Eurosport Player
Advertisement Advertisement

Af Nicolai Skovsgaard Tøfting

0 kommentarer

Der er foreløbigt ikke kommet nogle kommentarer til denne artikel.

Vær den første til at kommentere i vores forum.

Torsdag 18. juli